SønderjyskE-matchvinderen var i ekstase over sit sejrsmål og fortalte, at han "har været fyldt med angst" i de seneste dage

Det var Jacob Schmidt-Svejstrup, der afgjorde guldkampen i går. 

Manden, der har været i Nordamerika og huseret de sidste mange sæsoner, kom tilbage til dansk ishockey og endte med cigarer og guldhjelm på en magisk tirsdag aften i Esbjerg. 

- Jeg er fuldstændig lettet. De sidste par dage har været fyldt med en masse angst. Det er sgu hårdt at stå i sådan en finale her, men det har været fucking fantastisk, og det er fuldstændig vildt at vinde, sagde Jacob Schmidt-Svejstrup til metalligaen.tv.

- Det var ikke sjovt at sidde i omklædningsrummet mellem anden og tredje periode. Jeg synes egentlig, vi havde meget spil i anden periode, men de fik to mål, hvor de vendte kampen, og så udnyttede de et powerplay. Så hurtigt kan ishockey gå, sagde guldhelten og supplerede til JydskeVestkysten om det afgørende mål.

- Jeg får plads til at skøjte. Og det er noget, jeg nogle gange ikke er verdensmester til. Men jeg får plads, og så siger jeg til mig selv: "Ved du hvad. Nu kører du på kassen. J eg kan se, at Esbjerg Energy-backen mister et skridt, så jeg ved, jeg har lidt plads. Så jeg kører den rundt om ham, og så tænker jeg: "Nu tager jeg den til bagstolpen". Mathias Seldrup sætter sig ned, og jeg har frit mål på bagstolpen, og den går ind, lød det fra Jacob Schmidt-Svejstrup, inden han skulle ud og juble videre. 


Koch stopper hos Aalborg Pirates, Weichel kommer ind fra Odense SønderjyskE tog guldet efter endnu en tæt finalekamp