Frederikshavns svensker rykker til hjemlandet

Arvid Caderoth gjorde et rigtig godt indtryk, da han blev hentet til Frederikshavn i slutningen af den netop afsluttede sæson. Han var både fysisk stærk og ganske målfarlig og var formentlig en af de imports, man gerne ville have beholdt hos White Hawks. 

Men andre har naturligvis også lagt mærke til, at svenskeren - der blev hentet af Frederikshavn i ECHL - er en stor og stærk tovejscenter. Sådan bliver han i hvert fald beskrevet af sin nye klub Vimmerby.

- Arvid er præcis den karaktertype, vi leder efter. En stor tovejscenter med instinktive lederegenskaber og erfaring fra spil på højt niveau. Han bliver en vigtig brik i vores puslespil i fremtiden. 

- Nu skifter han altså byer som Greenville (ECHL) og Frederikshavn ud med Vimmerby - og vi kunne ikke være mere motiverede. Det her er en tilgang som markerer vores ambitioner i den kommende sæson, lyder det fra Vimmerby-ledelsen. 

Den relativt lille ishockeyby - som er mest kendt for Astrid Lindgrens verden i nærheden - spiller i den kommende sæson i HockeyAllsvenskan, og er et af de mere "eksotiske" indslag i Sveriges næstbedste række - men altså en klub med ambitioner om top 10 og slutspil i den kommende sæson. 


Metalligaen.dk rykker med til Herning 2025