Hos Herning Blue Fox har man netop fået sat underskriften fra det første udenlandske tilsnit. Navnet kan de blå-gule tilskuere lige så godt få lært nu, for her findes i den grad potentialet til et pointrigt bekendtskab.

Christopher Clapperton er navnet på blårævenes 27-årige nye angriber, og hans ankomst til den midtjyske ishockeyklub er ingen tilfældighed. Clapperton har nemlig et ganske godt kendskab til Blue Fox, der i flere omgange har prøvet at få fat i den lynhurtige kantspiller.

Det skriver Blue Fox i en pressemeddelelse, hvor Clapperton præsenteres således: 

Tungen på vægtskålen skal findes i hans tidligere holdkammerat fra University of New Brunswick - Cameron Brace, der gennem to sæsoner har sat sig på Blue Fox topscorerlisten.

Cameron Brace har anbefalet Christopher Clapperton at vælge Herning Blue Fox som springbræt til den europæiske ishockeyscene. 

På sportsgangen i Herning har Sportschef Struzinski ventet længselsfuldt på underskriften fra canadieren, som pt. arbejder stenhårdt på at lande i det midtjyske i sit livs form.

- Chris, som er draftet som nummer 122 af Florida Panthers tilbage i 2013, var under en AHL-kontrakt med Belleville Senators i sæsonen 2019-2020 efter en enestående karriere hos University of New Brunswick, som tildelte ham ligaens MVP Kelly Trophy i Clappertons sidste sæson, lyder det fra Martin Struzinski. 

- Han er en hurtig offensiv kantspiller med høj Hockey IQ og gode tekniske færdigheder. Han har en stærk vindermentalitet, og har været på mesterskabshold fire gange i sine sidste seks sæsoner. Desværre var han ude af stand til at spille sidste sæson grundet personlige omstændigheder, men han er nu fuldt ud engageret i at skulle spille for første gang i Europa, hos Herning Blue Fox for den kommende sæson, fortæller Struzinski.

Sidst Christopher Clapperton betrådte isen i kamp var i sæsonen 2019-20, hvor han startede sæsonen hos AHL holdet Belleville Senators afsluttende med 21 kampe for Brampton Beast i East Coast Hockey League.

Den manglende sæsons kampe i benene er dog ikke noget der bekymrer trænerteamet i Herning, hvor man får en spiller der tidligere er kåret til årets atlet, og altid er i en fantastisk form. Christopher og hans kone lander i slutningen af juli måned, og får nummer 57 i Herning. 


Finsk forward forstærker Odense Bulldogs Oscar Schulze skifter fra Rungsted til Esbjerg