Brasov vandt kvartfinaleserien på hjemmebane

Aalborg Pirates har hjemmebane i semifinalerunden i Continental Cup, der spilles fra 15.-17. november i efteråret. 

I forvejen var det kendt, at nordjyderne skal møde GKS Katowice fra Polen og Grenoble fra Frankrig, der ligesom Aalborg er direkte kvalificeret til semifinalen. 

I weekenden blev det afgjort, hvilket hold, der skal udgøre den sidste fjerdedel af puljen. 

Det bliver rumænske Corona Brasov, der i weekenden besejrede Mogo Riga (Letland), Ferencvaros (Ungarn) og Energija Elektrenai fra Litauen. 

Brasov vandt i overtid over både Riga og Ferencvaros og slog litauerne i ordinær tid. Det var nok til at booke rejsen til Aalborg.

Brasov spiller til dagligt både i den rumænsk-ungarske Erste Liga, hvor Mikkel Jensen og lillebror Mathias pt. slår deres folder for Dunaujvaros, og i den lokale rumænske liga. 

I Erste Liga ligger rumænerne nummer fire, mens Brasov fører den nationale liga med maksimumpoint.

Med hold kørende i to ligaer har Corona Brasov en kæmpe trup med spillere fra syv nationer, men mon ikke de bedste kommer til Aalborg i november. Rumænsk ishockey har været i fremgang på det seneste, og Rumænien var faktisk ikke langt fra oprykning til VM's top division i sidste sæson, så det er ikke bare et "run-over", som Aalborg får med Brasov på besøg. 

Men der er ingen tvivl om, at rumænerne vil være outsider i puljen. 

To hold fra hver semifinalpulje går til Super Final.

Gruppe E:
Arlan Kosketau (Kasakhstan)
Vici Zilina (Slovakiet)
Cardiff Devils (Storbritannien)
Rittner Buam (Italien)

Gruppe F:
Aalborg Pirates (Danmark)
Grenoble (Frankrig)
GKS Katowice (Polen)
Corona Brasov (Rumænien)


Metal Final4-ræset: SønderjyskE tabte et skridt i Rødovre