Odense-kaptajnen tror i den grad på sejren i den første Metal Final4-semifinale i morgen

Allerede 17:45 går det løs, når Herning Blue Fox og Odense Bulldogs tørner sammen i den første semifinale ved Metal Final4.

De to mandskaber har mødt hinanden fire gange i løbet af sæsonen - Herning har vundet alle fire.

Det har dog på ingen måde fået Daniel Baastrup - Odenses kaptajn - til at frygte de forsvarende Metal Final4-mestre og det suveræne tophold i Metal Ligaen.

- Jeg synes egentlig, det er en passende god modstander for os at starte med. Det er fint at møde de topseedede. Det var jo dem, der vandt pokalen sidste år. Vi har stadig mange spillere fra sidste år, som stod i DM-finalen mod Herning. Så vi ved, hvad der skal til, når det virkelig gælder i de her tætte kampe, siger han, siger han til Fyens Stiftstidende. 

Daniel Baastrup og Odense Bulldogs har ikke vundet pokalturneringen siden 2016.

Dengang stod Tadeas Galansky en vild kamp i finalen i Frederikshavn - dengang blev pokalen spillet på den "gamle måde" - og aflyste den i ishockeykredse "berømte" guldfest i Frederikshavn, der skulle holdes på Heidis Bier Bar. 

Odense har endnu ikke været i finalen i det nye Metal Final4-format og tabte sidste sæson semifinalen til Herning. 


Tidligere holdkammerat med Jonas Røndbjerg: Ny finne skal bombe Aalborg i finalen BRETT THOMPSON er fri på markedet igen - stopper i Marseille