En af de helt store landsholdsspillere gennem de seneste mange sæsoner siger nu farvel og tak til tiden i rødt og hvidt.

Aalborg-kaptajnen Julian Jakobsen har valgt at sige stop på landsholdet, og er derfor ikke med i den trup, landstræner Heinz Ehlers snart udtager til Deutschland Cup i Krefeld, der spilles i november.

Som de fleste andre træk i Julian Jakobsens karriere er landsholdsstoppet også en velovervejet handling.

- Det er ikke fordi, jeg ikke har lyst til at fortsætte på landsholdet. Men alle med forstand på ishockey ved, hvor meget det slider ekstra på kroppen at være med, når man er blevet 36 år som jeg.

- Jeg har brug for at passe på min krop, og det giver altså slitage og knubs at spille med internationalt og forlænge sæsonen fem-seks uger. Men jeg har stadig masser af lyst til at spille ishockey i Metal Ligaen, siger Julian Jakobsen.

Han har brugt tid i telefonen med både landstræner Heinz Ehlers og General Manager Kim Pedersen og har naturligvis også vendt karrieren og mulighederne med familien derhjemme.

At Julian Jakobsen har en søn, han gerne vil bruge masser af tid på, er også en faktor, der tæller med i beslutningen.

Jakobsen debuterede på landsholdet i 2007 i Luzern i Schweiz, hvor han blev kåret til Danmarks bedste spiller i 0-5-nederlaget mod alpenationen.

I 2009 var han for første gang med ved et VM for Danmark, og havde blot en enkelt sæsons VM-fravær frem til sidste sæson i Finland. Julian Jakobsen nåede også at få OL i Beijing med og noterede sig i alt for 206 landskampe, 30 mål og 54 assister for Danmark.

- Selvfølgelig var mit første VM specielt. Vi var en gruppe af spillere, der på det tidspunkt kom ind og lærte om den specielle kultur, der er omkring landsholdet. En kultur, jeg kommer til at savne helt vildt. Allerede i min anden sæson - 2010 - nåede vi kvartfinalen, og de dage i Köln husker jeg som noget helt specielt.

- 2015 i Tjekkiet står også klart i min erindring. Vi havde det mest undertippede hold på papiret i min tid, og det siger jo meget, at Hardt, Madsen og jeg spillede i førstekæden. Vi var dømt ude på forhånd, siger Jakobsen om den sæson, hvor uafgjort mod Slovakiet og en 4-1-sejr over Norge betød, at Danmark undgik nedrykning.

Han fremhæver ligeledes VM på hjemmebane i 2018 og OL-deltagelsen i Beijing i 2022.

- Tænk, at hockeyen kunne samle en hel nation, som det skete i 2018. Det var stort.

- OL i 2022 var kæmpe oplevelse, der begyndte allerede i sommeren 2021, hvor jeg skal takke landsholdsledelsen for at give os de bedst mulige vilkår frem mod kvalifikationen i Norge. Det var en meget speciel dag, da vi vandt over Norge og kvalificerede os, og selv om OL blev spillet uden tilskuere (på grund af Corona), var det vildt at opleve atleternes respekt overfor en begivenhed, der kun bliver holdt hvert fjerde år. Jeg tror, vi kunne have spillet OL-ishockey i Saharas ørken, og betydningen havde alligevel været den samme, siger han.

Nu gælder det Aalborg Pirates og hjembyens ishockeyhold. For det bliver ikke til flere store eventyr for Julian Jakobsen, der også har haft Odense, Södertälje og Hamburg Freezers som andre destinationer i klubkarrieren.

Hans år i den nordtyske klub står som de største i klubkarrieren uden for Danmark. Som en af de ledende spillere i truppen var han blot en semifinaleserie fra at spille Freezers til de afgørende kampe om det tyske mesterskab. Efter hjemkomsten til Aalborg er det blevet til to danske mesterskaber og to Metal Cup-titler.

- Hvor mange sæsoner, jeg har endnu? Det er svært at sige. Jeg har en idé, men man kan aldrig vide sig sikker. Jeg kæmper en ihærdig kamp for at holde mig på toppen og arbejder målrettet for at holde mig frisk. Jeg kan ikke snyde kroppen mere, som dengang jeg var ung, så det gælder om at varme rigtig godt op og arbejde med styrkeøvelser for at holde eksplosiviteten oppe. Jeg føler mig stadig ovenpå og er stadig sulten efter at vinde titler. Det håber og tror jeg ikke, vi er færdige med i Aalborg, lyder det fra den nu tidligere landsholdsspiller.