Tirsdag aften havde Herlev Eagles Christian Elmose tilbage på kamprapporten.
Her stod han senest i sæsonen 2021/22, inden han vendte ishockeytasken mod Jylland, hvor han har været en glimrende reserve for Mathias Seldrup.
Nu bliver han altså en del af målmandsteamet i Herlev, som også tæller den ubestridte førstemålmand Emil Zetterquist og Jonatan Hintze, som Elmose formentlig skal kæmpe om backup-pladsen med.
I første omgang fik Christian Elmose altså pladsen tirsdag aften, og det skal blive spændende at se, om Elmose eller Hintze figurerer på kamprapporten i den kommende tid.
Christian Elmose blev i øvrigt præsenteret således hos Eagles:
- Christian Elmose vender tilbage til Herlev Eagles, som han sidst stod for i sæsonen 2021-’22. Siden har han været to år i Esbjerg. I denne sæson har han været i Norge, men vendte i januar tilbage til Gladsaxe. Her nåede han at spille tre kampe. Nu er han altså tilbage i Herlev på en kontrakt der løber til sommeren 2027.