Se med direkte fra Dansk Metals hovedkvarter i morgen fra klokken 16

Der er fuld skrue på ishockeyen i dag, når Metal Ligaen byder ind til en ny tradition.

Samtlige hold og spillere mødes på Dansk Metals hovedkvarter på Molestien og taler den nye sæson ind. 

Jimmy Bøjgaard er konferencier, og du kan se hele seancen live via Metalligaen.dk.

Det hele sker efter amerikansk forbillede, hvor pressen og sponsorer får alle muligheder for at møde HELE Metal Liga-apparatet - uden hjelm.

Fans kan altså se med fra både scenen og studie 2, hvor Metalligaen.dk's redaktør Michael Søvsø og medkommentatorer får gæster i sofaen. 

Der er ligeledes masser af fokus på kvindelandsholdet, der snart skal spille VM, og vi kårer årets spiller i Metal Ligaen 2022/23 og årets unge spiller i Metal Ligaen 2021/22 og dansk ishockeys flotte række af trofæer: Prins Henriks Cup (DM-guld), Metal Cup (Landspokalen, Metal Cup-vinderen) og Canadian Ambassador's Cup (årets spiller i Metal Ligaen) vil skinne på dagen. 

DU KAN TUNE IND via Metalligaen.dk torsdag fra klokken 16-19 og følge en stærk eftermiddag i ishockeyens tegn.

Du kan møde et hav af stærke hockeyprofiler og se dem diskutere masser af spændende temaer - og på et tidspunkt kommer der formentlig et par bud på en endelig DM-vinder i 2023. 


Odense præsenterer sig for eget publikum i aften Aalborg i fremtidssikring: Sørensen og Carstensen forlænger kontrakter