Der er ingen tvivl om, at revanchelysten stadig gløder hos Herning Blue Fox.
Efter sidste sæsons frygtelige exit med 0-4 i kvartfinalen mod SønderjyskE, er midtjyderne opsatte på at levere mindst en semifinaleplads og går formentlig også efter en deltagelse i Metal Final4 direkte fra start.
Forskellen i forhold til de seneste sæsoner er, at man holder målsætningerne mere eller mindre internt i modsætning til de seneste sæsoner, hvor der har været tale om mesterskaber og pokaltitler allerede inden sæsonen er i gang. Herning savner en pokal, og ikke mindst manglen på Prins Henriks Cup siden 2012 er meget, meget smertefuld i Herning.
Recepten i Herning har været at gå stille med dørene op til sæsonen, og midt i den stilhed er det gået rigtig godt med fire sejre i testkampene, ligesom Blue Fox faktisk synes at have fået et godt mandskab stykket sammen.
Alt sammen ledet af finske Pekka Tirkkonen, der er kommet til byen igen - han er tidligere kaptajn i Hernings storhedstid - og med det samme har vundet den samme respekt, han havde som aktiv. Han har stor trænererfaring, kender sit koncept og er måske mere praktiker end forgængeren Cooper, der havde en mere analytisk tilgang til tingene.
Stærkt sign på trænerposten, mens målmanden er svensk i Herning. Emil Kruse er kommet til med solide tal fra Allsvenskan og er opsat på at starte en god Europa-karriere i Danmark. Kruse har værktøjerne til at blive en af de gode målmænd i Metal Ligaen, men selvfølgelig kommer meget an på, hvordan han vænner sig til spillestilen i Metal Ligaen.
Han får formentlig rigtig mange kampe, mens Thor Baden og Magnus Wulff - de to unge reserver - kommer til at slås internt om pladsen på bænken. De to skal gøre hinanden gode under træningen, og vinderen står måske til en håndfuld kampe i grundspillet.
Jeg er imponeret over, at Daniel Nielsen i en alder af 40 år stadig fortsætter, og det kan Nielsen kun, fordi han maksimerer sit spil ved hele tiden at stå rigtigt på isen. På den måde minder han selvfølgelig om en anden legende, Jesper Duus, og der er vel et par år mere i Nielsen, der efter sigende er i god form.
Rasmus Nielsen er tilbage efter den knæskade, der holdt ham ude af slutspillet efter at sammen med Petter Hansson havde været Hernings bedste back set over hele sæsonen. Det var kostbart at miste Nielsen, der nu er tilbage med al sin rutine. Det samme er Patrick Madsen, der skal finde tilbage de takter, der i de gode perioder gør ham til en meget stærk "oprydder".
Endelig er Jakob Jessen så godt med, at Herning nu har fire rutinerede danske backer, der suppleres af talentfulde Jeppe Pyndt.
Vi husker fra i fjor, at Petter Hansson nærmest var et fund for Herning. At få hentet ham ind fra svensk Division 2 var et af lyspunkter i sidste sæson for Herning, og den spilstærke svensker kommer igen til at styre mangt og meget både defensivt og offensivt. Oskar Drugge, den nye svensker i Blue Fox, var i fjor en af de bedste backer hos Västervik i Allsvenskan, og karakteriseres som meget bevægelig og også offensiv-minded i sit spil.
Herning har mange skøjtestærke backer og offensiven vil få meget serveret nede bagfra. Man kunne dog sagtens forestille sig, at der kom en stor tung "ryd op-back" til holdet som forstærkning i løbet af sæsonen for at gøre forsvaret komplet.
Fremme i angrebet spiller Herning igen med stærke rutinerede kort i spidsen. Mathias Bau Hansen har Metal Liga-topniveau, når han ikke er skadet - sådan sluttede hans sæson i fjor, Morten Poulsen kommer med selvtillid og fart og håb om et OL for Danmark, mens Mads Christensen rygtes i bedre form og med mere punch end i sidste sæson, der gik i glemmebogen for den tidligere landsholdsangriber.
Joachim Linnet er kommet tilbage fra Herlev og er altid pålidelig, og det samme kan siges om både Kristian Jensen og den lidt undervurderede Thomas Vilstrup Andersen. De bringer altid indsats og er i perioder målfarlige.
Endelig har Herning på danskersiden en ung garde, der arbejder sig ind som etablerede ligaspillere og udgør en fin bredde. Det er spillere som Frederik Brændgaard, Lukas Bang, Simon Schleicher og Peter Eg Larsen, der udgør et så godt materiale, at Tirkkonen ganske roligt kan spille med fire kæder.
Glem heller ikke, at Markus Jensen, der kun lynede periodevist i sidste sæson, har 40-50 point i sig, hvis han finder formen og de rigtige makkere. Så er han virkelig giftigt oppe foran.
Det ubeskrevne blad i Hernings importtrio oppe foran er Chris Clapperton, der er kommet til på anbefaling af Cam Brace, der spillede et par flotte sæsoner i Blue Fox inden skiftet til SHL. Clapperton skal efter sigende lige slibes til og kommer fra en sæson uden kampe, men forinden har han altså leveret godt i Usports-ligaen, hvilket har været nok til at holde niveau hos mange andre spillere, der er kommet til Danmark.
Sidst, men ikke mindst, så skal Herning med en finsk træner selvfølgelig have et par finner på holdet. Der er næppe tvivl om, at både Miska Humaloja og Jarkko Malinen kun er kommet til Danmark, fordi træner Tirkkonen helt nøjagtigt ved, hvad de skal bruges til og samtidig er klar over, at de holder højt niveau i Metal Ligaen.
Malinen har finske landskampe på sit cv og kommer direkte fra Tappara Tampere og adskillige sæsoner i Liiga, mens Humaloja er finsk mester med Kärpät Oulu i 2018 og i øvrigt har været fast mand hos en af de toneangivende klubber i Finland i det seneste årti.
Det ligner kvalitet, og selv om Herning går stille med dørene op til sæsonen, så kan midtjyderne sagtens have forhåbninger om noget stort i denne sæson. Det ser solidt ud hele vejen i det midtjyske og hvis mindsettet og coachingen er god, bliver Blue Fox svære at danse med i denne sæson.