Odense-backen Jeppe Urup skifter i den kommende sæson til Rungsted Seier Capital. Det skriver Rungsted på sin hjemmeside, hvor skiftet præsenteres således:
Sportschef Joachim Holten Møller udtaler:
- Jeppe Urup er en spiller, vi har fulgt med stor interesse i den forgangne sæson, og det glæder os, at han vil fortsætte sin udvikling her i klubben. Han kommer senest fra en stærk sæson, hvor han blev dansk mester med Odense og har bevist sit værd på højeste niveau. Jeppe er en solid og stabil back, som bidrager med ro i spillet og et højt bundniveau – egenskaber, vi håber vil gøre ham til en pålidelig del af vores defensiv de næste to år.”
Jeppe Urup udtaler:
- Efter en rigtig god dialog med ledelsen og trænerteamet føltes Rungsted som det helt rigtige valg for mig. Det er tydeligt, at der er et stærkt fundament og en klar retning for, hvor klubben vil hen – og det vil jeg gerne være en del af.
Jeg ser virkelig frem til, at det bliver august, så jeg kan komme tilbage på isen, møde alle drengene på holdet og mærke stemningen i hallen.”
Vi glæder os til at se Jeppe Urup med nummer 44 på ryggen i Rungsted-trøjen de næste to sæsoner.