Gæsterne leverede et stort comeback, da de forsvarende mestre vandt den første bronzekamp

Rungsted Seier Capital-Odense Bulldogs 5-6 (2-1,0-0,3-5)

Der var underholdning for alle pengene i Rungsted her til aften, hvor de fremmødte tilskuere fik en målfest at slutte sæsonen i Concordium Arena på.

Hele 11 mål delte de to hold imellem sig, og det mest opsigtsvækkende var det comeback, som Odense lancerede i midt i tredje periode.

For det lignede nemlig en relativ sikker hjemmesejr, da Filip Karlsson efter tre minutter af tredje periode scorede til 4-2 for Rungsted.

Men i tre momenter midt i perioden, glemte hjemmeholdet fuldstændig at forsvare sig. Først strøg Joakim Thelin - i tiden 10:31 - på en friløber, som han lige nøjagtig ikke fik scoret på. Sebastian Fakt fik verdens letteste retur, som han bare skulle skubbe over stregen. 

Bare 15 sekunder senere var det næsten samme situation, bare med Jeppe Jul Korsgaard og Maksim Popovic - sidstnævnte som målscorer - og så stod der 4-4. I tiden 12:15 gjorde Simon Scheicher det værre for hjemmeholdet, da han bragte Odense foran og tre minutter var det såmænd Popovic, der sendte Odense på 6-4.

Rungsted fik reduceret i slutfasen ved Theo Keilin.

Stærke Keilin var Rungsteds bedste på en aften, hvor svenskerne bar hjemmeholdet. Keilin scorede hattrick, Karlsson scorede to gange og dermed blev alle Rungsteds mål sat ind af blå-gule spillere. 

Aftenens bedste mål var 2-0-målet i powerplayet, hvor Rungsted "klap-klappede" den næsten ind over stregen. Også med svenske hænder på alle point. Oven i købet scorede Joakim Thelin to gange for Odense og Sebastian Fakt en enkelt for gæsterne, så der stod altså Sverige på hele otte af 11 mål i aften.

Alt er åbent inden returen i morgen aften i Spar Nord Arena. 


KAMPEN KORT: Herning tog første skalp i finaleserien Det er 14 år siden. Lykkes det endelig for rævene?