Esbjerg Energy byder op til en tidlig omgang ishockey sidst på eftermiddagen i dag.
Der er kamp allerede klokken 17 i det vestjyske, så ishockeykampen ikke kolliderer med fodboldkampen mellem Esbjerg og AaB, der begynder klokken 19.
Så man kan som sportsinteresseret tilskuer i Esbjerg virkelig sammensætte en fremragende sportsmenu på denne flotte sommeraften.
17:00 er der altså ishockey for blot 25 kroner som går ubeskåret til moderklubben EIK, hvilket er endnu en god grund til at møde op.
Man kan også glæde sig til at se nogle af de nye imports i aktion. Måske Tadeas Galansky får sin preseason-debut i buret, efter at Henriksen havde buret i sidste uge, hvor Odense vandt 3-2 over Esbjerg i de to klubbers første møde op til sæsonen.
Der er naturligvis også mulighed for at se de nye finner Valteri Jeskanen og Miku Ronkainen i aktion, og mon ikke også den nyeste mand fra "De Tusind Søers Land" Jaakko Heikkinen, der i sidste sæson spillede 17 kampe i den bedste finske liga.
Hos Odense ligner det i skrivende stund endnu en kamp uden den nye træner Jason O'Leary i boksen. Heller ikke den nye back Mason Klee har pt fået papirerne i orden, og i det fynske håber man på et "eftermiddags-mirakel", så de to centrale aktører kan komme i kamp.
Der er trods alt ikke mere end 10 dage til, at Bulldogs spiller Champions Hockey League i Tjekkiet.
Kampstart 17:00 i Granly Hockey Arena og på JFM PLAY.