Herning-forwarden bliver i Metal Ligaen, afslører han til det lokale medie Sportherning.dk

Det blev i sidste uge offentliggjort, at den nu tidligere Herning-forward Lukas Bang skifter klub. 

Bang fortsætter sin karriere andetsteds, og forbliver i Metal Ligaen.

Det siger han til Sportherning.dk. 

- Hvis jeg skulle prøve noget nyt, synes jeg ikke, det gav så meget mening at flytte til Esbjerg, som er en time væk - så er det bedre at flytte til København, som er fire timer væk, så man virkelig kommer væk og skal prøve noget nyt, siger Lukas Bang til det lokale medie. 

Her vurderer han også, at han ikke har niveauet til en større udenlandsk liga, og med "København" som destination er der naturligvis reelt kun tre muligheder for Lukas Bang i den kommende sæson: Rungsted, Rødovre og Herlev. 

Den altid fysisk spillende Lukas Bang lavede 20 point i 60 kampe for Herning i sidste sæson. 


Metal Ligaen 2025/26 begynder 9. september Ludvig Elvenes spiller de kommende to sæsoner i Rungsted