Angriberen og den fynske klub arbejder på at få vilkårene for resten af sæsonen strikket sammen

Lukas Lundvald Nielsen har været en af de ledende spillere i Odense i indeværende sæson.

Dog uden at han har produceret så meget som ventet. Lundvald står med syv point i 21 kampe og har kun scoret en enkelt gang. Hans kontrakt udløber ved månedsskiftet, men Bulldogs og Lundvald arbejder på en forlængelse, siger Odense-sportschef Henrik Benjaminsen til Fyens Stiftstidende.

- Vi vil gerne beholde Lukas, og det er mit indtryk, at Lukas også gerne vil blive. Men vi er stadigvæk i forhandlinger, og vi håber, at vi kan nå frem til en aftale, som begge parter er tilfredse med. Det er ingen hemmelighed, at vi ikke har uanede økonomiske midler, lyder det fra Benjaminsen. 

Odense spiller i aften 19:30 mod Aalborg med Lukas Lundvald i startopstillingen. 


Nyt Rødovre-chok: Nicklas Carlsen ude for resten af sæsonen med diskusprolaps SønderjyskE med nyhed klokken 12: Avis tipper på Mäkinen-forlængelse