Tre vigtige point til Odense, da de her til aften fortjent vandt det vigtige opgør i Hørsholm. Hjemmeholdet lignede først sig selv i den sidste del af kampen, og det var ikke nok mod et effektivt hold fra Fyn.

Rungsted Seier Capital – Odense Bulldogs 2-4 (0-1,1-2,1-1)

Odense satte en stopper for Rungsteds hjemmebanestime, da de her til aften vandt det vigtigt top 2 opgør i Metal Ligaen. En fortjent sejr, hvor hjemmeholdet sløsede for meget, og først for alvor fandt sig selv i tredje periode.

Sådan en lidt forsigtig start i Hørsholm, hvor man lige skulle se hinanden an. Flere sløsede pasninger, hvor begge hold manglede lidt koncentration. En sådan endte også op med kampens første udvisning, hvor hjemmeholdet mistede pucken alt for let, og det gjorde, at Anton Als måtte tage en udvisning.

Den var gæsterne fra Fyn ikke sene til at udnytte, da Kristian Jensen fik for meget plads, og klappede pucken ind bag David Grubak i hjemmeholdets mål. Det var højdepunktet, i en periode på det jævne i Condordium Arena.

Akkurat som i første periode, tog hjemmeholdet en hurtig udvisning efter pausen. Denne gang måtte Simon Fredriksson gå den tunge gang til udvisningsboksen. Igen udnyttede gæsterne overtallet, da Jonathan Brinkman styrede en afslutning fra Malte Setkov i netmaskerne.

Ludvig Elvenes kort efter med en friløber, men der blev ikke svaret hurtigt igen fra hjemmeholdets side, da Lundström tog sig af forsøget.

Med små tre minutter tilbage af anden periode kom fynboerne også på 3-0. Mikkel Hansen sendte en afslutning mod mål, og pucken ramte flere på vej ind i over målstregen. Hansen blev i første omgang noteret scoringen, og det lignede en tidlig afgørelse på topopgøret.

Rungsted fik dog en livline med et minut tilbage af midterperioden, da Rasmus Andersson sneg sig frem ved bagerste stolpe, og udnyttede det flotte oplæg fra Filip Karlsson og Steve Witney.

Perioden sluttede med noget af en nævekamp mellem Daniel Baastrup og Marc-Olivier Roy, som begge måtte indlede tredje periode i straffeboksen.

Hjemmeholdet lagde pres på fynboerne fra begyndelsen af tredje periode, og der skulle vises noget mere end i de to første perioder, hvis holdet skulle gøre sig håb om at fortsætte den flotte hjemmebanestime. Derfor var det også en naturlig konsekvens af presset, at Rungsted med godt otte minutter igen fik reduceret yderligere. Det var Morten Jensen der sendte pucken ind bag Odense-keeperen, og femte danskerscoring, ud af ligeså mange, i aften i Hørsholm.

Rungsted fortsatte presset, og en udligning var under opsejling. Hvor må hjemmeholdet ærgre sig over, at de ikke spillede sådan i de to første perioder. Med knap fem minutter igen var det Brinkman der måtte indkassere en udvisning, og nu var chancen der for alvor for hjemmeholdet.

Det lykkedes aldrig, og heller ikke da man tog Grubak ud af målet, var der gevinst for hjemmeholdet, der måtte indse, at andenpladsen for en stund er lidt længere væk. Buncis gjorde det i tomt mål til 4-2 til fynboerne, der nu er fire point foran Rungsted i tabellen.

 

 

 


Afbudsramte SønderjyskE vandt underholdende målorgie FEM SPILLEDAGES KARANTÆNE til Mads Eller, Rødovre Mighty Bulls