Kampstart 19:00 i Holger Danske Arena
Efter 1-9-lussingen i premieren mod Herning, lykkedes det for Rødovre at få en form for oprejsning i Rungsted et par dage senere. Det blev til 1-3 mod "klassikerrivalerne" fra Nordsjælland efter at Rødovre havde ført 1-0 og egentlig spillede helt lige op med modstanderne.
Det var kun marginaler, der skilte Rødovre fra point, men point SKAL Rødovre også have, for det er ikke nok med flotte præstationer, der skal pinde på kontoen, hvis Rødovre ikke skal miste selvtillid allerede fra begyndelsen af sæsonen. Og i øvrigt også blive passeret af de øvrige hold, der stille og roligt begynder at slå hinanden på kryds og tværs.
Så der er krav om point til Rødovre mod Sønderjyske, der kommer til forstaden med fire point på kontoen.
- Vi svarede godt igen efter en hård første periode i fredags i Odense, men der er naturligvis ting vi kan og skal arbejde videre med.
Nu gælder det Rødovre og de har tabt deres første to kampe, men man skal ikke lade sig narre af resultaterne. Rødovre spillede en rigtig god kamp i fredags, hvor de vandt skudstatistikken stort og de vandt næsten dobbelt så mange faceoffs som Rungsted.
- Det er helt klart et hold du ikke må undervurdere. Vi skal som i alle andre kampe forsøge at holde os til vores egen gameplan og så må vi fremfor alt ikke undervurdere dem, for så går det galt, siger træner Casper Stockfisch til Sønderjyskes Facebook-side.
- Det er helt klart et hold du ikke må undervurdere. Vi skal som i alle andre kampe forsøge at holde os til vores egen gameplan og så må vi fremfor alt ikke undervurdere dem, for så går det galt, siger træner Casper Stockfisch til Sønderjyskes Facebook-side.
Hold øje med: Lukas Macklin er købt ind til at score mål for Rødovre, men står pt. med nul point og -4 i plus/minus-statistikken. Er det i aften, vi ser ham? Hos Sønderjyske ser kæden med Schmidt-Svejstrup, Werbik og Miceli giftig ud.
Det forventer vi: At Rødovre-spillerne kaster sig ned i det hele og fighter som gale for at få point ud af kampen. Det SKAL Rødovre gøre for at holde kampen tæt.
Skader/karantæner: Sønderjyske manglede Oscar Schulze og Mathias Borring udgik af kampen mod Odense fredag. Rødovre manglede Niklas Krarup, Filip Nordström og Mikey Bergmann i kampen mod Rungsted.
Se med: På JFM Play, hvor Henrik Bauch kommenterer.
Statistikken: 12 mål imod i to kampe er allerede for meget for Rødovre. Der skal endnu mere "prop i" i kampen mod Sønderjyske. Gæsterne vælge mellem Matthias Petterson og Thomas Lillie, der har stået hver en enkelt kamp i de to første matcher.