Kampstart 19:00 i Concordium Arena

Sikke et brag, vi har i aften i den nordsjællandske. 

Rungsted Seier Capital og Odense Bulldogs kæmper begge to for andenpladsen i grundserien og begge hold kommer med rigtig fin form ind til kampen i aften. 

Det ligner en helt åben affære i aften, men vi tager dog in mente, at Rungsted har vundet de 12 seneste hjemmekampe og dermed må have et rygstød af selvtillid frem mod kampen. 

Rungsted er lige nu i et flow, som nærmest har været helt utroligt i de sidste mange måneder. Nordsjællænderne fører altså formbarometeret for både de seneste 10 og 20 kampe, og med tre farlige kæder - og en fjerdekæde, der også dukkede op på målscorerlisten søndag - er holdet i virkelig fin form netop nu. 

Selvfølgelig gælder det for aftenens hjemmehold om at holde formen frem mod slutspillet. 

Det samme gælder for Odense Bulldogs, der er "forsvarer" af andenpladsen i aften. 

Fynboerne er stærkt kørende for øjeblikket og har en bredde i truppen, som kan blive værdifuld i slutspillet. 

Svagheder hos fynboerne lige nu? Det kunne være evnen til at score rigeligt med mål. I kampen mod Esbjerg fredag aften burde Odense have scoret flere mål i både første og tredje periode. Hvem træder frem som målscorer for Odense?

Det forventer vi: En tæt, lige og meget underholdende kamp, hvor både Rungsted og Odense spiller fremad. 

Hold øje med: Kunne det være Filips Buncis, der får gang i målscoringen for Odense. Hos Rungsted er Andreas Nielsson en af de "unsung heroes". Han har virkelig fået sit liga-gennembrud i denne sæson.

Metalligaen.tv: Har Henrik Bauch på plads i Concordium Arena i aften. 

Historikken: For 15 dage siden vandt Rungsted 3-2 i Odense og nordsjællænderne har også taget 10 af 15 mulige point i de indbyrdes kampe i denne sæson.

Statistikken: Sender Rungsted til tops på formbarometeret med hele 15 point - maksimum - for de seneste fem kampe. Odense står i den periode med fornuftige ni point. 

Skader/karantæner: Odense havde Mathias Mølgaard og Mike Prapavessis ude senest, Villadsen-brødrene var ikke med i truppen. Rungsted manglede backen Jesper Solomon Frisell og angriberne Marco Roy og Gustav Green i kampen i Vojens søndag. 


FEM SPILLEDAGES KARANTÆNE til Mads Eller, Rødovre Mighty Bulls OPTAKT: SønderjyskE-Herlev Eagles