Rødovres første DM-guld var hjemme allerede inden de sidste to runder i 1978.
I den sidste kamp 26. februar skulle Rødovre spille i Vojens og var kørt hjemmefra med den russiske coach Boris Kulagins ord i ørerne:
”Nu viser I jer som sande mestre og slutter værdigt af med en sejr.”
Og det gjorde de så.
500 Rødovre-supportere var taget med til Vojens, og i hundredvis af begejstrede fans tog imod de nybagte mestre, da bussen (forsinket af strømsvigt på Fyn) var tilbage over midnat til fjerde periode i Islev Klub.
Jeg husker råbene: ”Boris, Boris, Boris.”
Træneren, som havde vundet OL-guld to gange og VM-guld tre gange, men blev fyret og gik ned med nervesammenbrud efter Sovjetunionens fiasko i 1977 i Wien, var manden i centrum.
At Boris Kulagin under sin rekonvalescens skulle havne i en forstadsklub i en C-nation var en af de største sensationer i international ishockey den sæson og blev omtalt i alle de store hockeynationer.
”Boris’ betydning for Rødovre kan ikke overvurderes,” sagde en af Rødovres nøglespillere, Carsten Nielsen.
Selv var den 27-årige højre wing også med til at skrive et stykke historie.
Med tre undtagelser, Tommy Pedersen, Steen Thomsen og Bent Hansen, havde han været træner for alle Rødovres guldvindere.
”Da jeg fik guldet hængt om halsen i Vojens, følte jeg det som den lykkeligste dag i mit liv,” sagde han.
”Jeg husker, da vores daværende ungdomsformand, Svend Aage Hansen, den mest visionære leder, jeg har kendt, i begyndelsen af 70’erne inviterede mig til et møde, hvor vi lagde linjen for udviklingen af hockeyen i Rødovre med vægt på basiselementerne skøjteteknik, hurtighed, pasningsspil og skud. Den linje er nu slået igennem. Under Boris.”
Denne signatur kan huske Boris Kulagins ord til spillerne: ”I er fortjente mestre. I har levet seriøst, og I har viljen og talentet.”
Rødovres daværende borgmester, E. Dahl-Nielsen, fyrede op til det kommende kommunevalg med løftet: ”Den næste store begivenhed bliver indvielsen af en ny skøjtehal.”
Rødovre skulle dog nå at vinde endnu fire DM-titler med ”Kostalden” som hjemmebane, inden Rødovre Skøjte Arena stod klar i 1995. Da var Erik Nielsen, målmand i 1978, blevet borgmester. Og sådan hænger tingene så smukt sammen.
Carsten Nielsen er en institution i ishockeyen i Rødovre som spiller og træner.
Han har netop rundet de 70 og har stadig tæt kontakt til klubben med fast plads til kampene i skøjtehallen ved siden af fire andre gamle koryfæer, Bent Hansen, Tommy Pedersen, Klaus Mønster og Gert Hansen. Og så har han været turist til A-VM over 30 gange.
Carsten Nielsen var en del af førsteholdet fra 1967 til 1986 og med på klubbens første fire DM-guldhold. Han spillede 421 ligakampe med en pointscore på 426 (197 mål og 229 assist), kun overgået af Bent Hansen. I alle årene spillede han med nr. 7.
Læg dertil 107 landskampe, deraf 50 VM-kampe fordelt på ni VM-turneringer. Den første i 1969, hvor Danmark sluttede sidst i C-gruppen i Skopje i det daværende Jugoslavien. Den sidste ti år senere i B-gruppen i Galati i Rumænien.
I 1978 spillede han i kæde med Bent Hansen og Steen Thomsen med Tommy Pedersen og Jan Andresen som backs.
I dag stiller jeg Carsten Nielsen spørgsmålet: ”Hvordan ser holdet ud, hvis du skal pege på den bedste målmand, de to bedste backs og de tre bedste forwards, du har spillet sammen med i Rødovre 1967-1986?”
”Spørgsmålet er svært, men jeg forsøger: Erik Stiller, Jesper Duus, Jan Andresen, Kim ”Musen” Andersen, Niels Thorup og Bent Hansen.”
I en lang og farverig karriere er der spøjse situationer. Carsten Nielsen fortæller om en oplevelse på udendørsbanen i Vojens.
”Isen var dækket af et tykt lag sne, da vi nåede frem. Vojens’ legendariske formand og målmand, Jens Peder Hansen, kørte rundt på en havetraktor med fejeblad iført målmandsudstyr, og vi fik stukket en skovl og en kost i hånden, og så gjorde vi banen klar til kamp.”
”Vi var amatører i Rødovre i min tid. Vi havde fri kontingent og fik udstyr, men den eneste gang, jeg så cool cash, var i 1984. I bussen på vej hjem fra en sejr i DM-semifinalen i Aalborg gik en glad Svend Aage Hansen rundt og gav os hver 300 kr.”
”I starten af min ishockeykarriere spillede jeg også på Rødovres 3. divisionshold i fodbold. Som 19-årig traf jeg det endelige valg. Og ishockeyen blev mit liv.”