Fremgangen fortsætter ude i hallerne

Det er underholdende at gå til ishockey og flere og flere får tilsyneladende øje for Metal Ligaens underholdningsværdi.

I sidste sæson var 1812 tilskuere i gennemsnit på plads til grundspilskampene og med 3515 tilskuere i gennemsnit slog Aalborg Pirates rekorden for en enkelt klub i et grundspil gennem historien.

I går var der masser af mennesker på plads til hockey. 

Esbjerg toppede med 2641 tilskuere til lokalbraget mod SønderjyskE, mens Herning havde 2560 tilskuere inde til kampen mod Aalborg. Der var 2143 besøgende i Spar Nord Arena til Odense-Herlev, mens 739 tilskuere dukkede op til kampen mellem Rungsted og Frederikshavn. 

Lige nu - skriver Lasse Mejdahl Christensen på sin Twitter (Lasse Mejdahl laver også SoMe-højdepunkterne på Metal Ligaens Facebook-side), at tilskuertallet efter de første 54 kampe i denne sæson er på 88.712, mens det i forrige sæson lå på 86.548. 

Det vil sige, at der er en fremgang på 2.5 procent i sammenligning med i fjor. 

Herlige tal som forhåbentlig bliver bedre og bedre, som sæsonen skrider frem. Måske er der nye tilskuerrekorder på vej?

 


LYT: Aktuel Bulldogs-podcast om Odense-Herlev Esbjerg straffede SønderjyskE's udvisninger til at vende kampen