Alligevel var der stor tilfredshed hos midtjyderne over sæsonen 2022/23

Herning Blue Fox holdt generalforsamling i den forgangne uge.

Og der var tilfredshed hos midtjydernes performance - på trods af, at Blue Fox kom ud med et underskud på 171.000 kroner. 

Det skete selv om Herning var i finalen, der som bekendt blev tabt mod Aalborg Pirates. 

Formand Sørensen roste direktør Torben Skovsgaard for en stærk performance og økonomisk ansvarlighed. 

- Økonomisk blev det til et lille minus for klubben. Energiudgifter, der er eksploderet, krig, inflation, stigende renter og general afmatning har påvirket forretningen, konkluderede formand for Blue Fox, Claus Sørensen

- Nogle vil selvfølgelig stille spørgsmålstegn ved, hvorfor vi ikke laver et positivt resultat i en sæson, hvor vi stort set gik hele vejen. Spørgsmålet er naturligvis berettiget, men for det første er der ingen tvivl om, at de udefrakommende omstændigheder har påvirket både indtjeningen og udgiftssiden, siger formand for Blue Fox, sagde Claus Sørensen ifølge Sportherning.dk.  

Dernæst viser tallene os også, at afviklingen af et slutspil ikke i sig selv er en god forretning. Der er mange omkostninger forbundet med at afvikle kampene i slutspillet. Vi satser bevidst på at skabe gode oplevelser rundt om i hele hallen, og blandt andet bespisning på det niveau, vi tilbyder sponsorer, koster, lød det.

Blue Fox-organisationen kalkulerer med sponsorindtægter på 15 millioner kroner i den kommende sæson. Midtjyderne hentede 12,7 millioner kroner ind på den konto i sidste sæson. 

 


Hørsholm Skøjtehal bliver til Concordium Arena OPTAKT: Herlev Eagles-Odense Bulldogs