Dana Barbin og Frank Barth tog dansk ishockey med storm og sikrede Herlev klubbens hidtil eneste danske mesterskab

Vi har gravet lidt i arkiverne og fundet denne artikel om Herlevs legendariske duo Barth og Barbin, der kørte ALT over i dansk ishockey og sikrede Herlev DM-guld i 1984. 

Det var den legendariske træner Richard David, en af de første nordamerikanske legionærer i dansk ishockey, der i sin tid hentede Dana Barbin og Frank Barth til Herlev. David havde kontakt til Charlie Holt, coach på University of New Hampshire.

Richard David ville gerne op fra 2. division med Herlev, og fik af Holt anbefalet at prøve Barth og Barbin.

– Vi kom til Danmark i april 1981 for at se på forholdene, da vi var færdige på college. Ingen af os var gode nok til NHL, så vi var interesserede i at komme til Europa for at prøve os af et års tid. Og forestil dig, hvad en uge i København i foråret kan gøre ved to unge mænd med mod på livet. Vi kunne lide det, og var klar til at vende tilbage, når sæsonen skulle i gang.

Der var ingen tvivl om, at både Dana Barbin og Frank Barth var overkvalificerede i den danske 2. division. Men de havde det sjovt med at spille på et vindende hold og bar Herlev frem til oprykningsfinalen mod Esbjerg i vinteren 1982. Et Esbjerg-hold, der i øvrigt talte unge udgaver af senere storspillere som Erik Lodberg og Erik B. Andersen – og finske Seppo Santanen.

Herlev vandt 9-4 i den tredje og afgørende oprykningsfinale, og da boet blev gjort op efter sæsonen havde Barbin (80 point) og Barth (72 point) sat deres første aftryk på dansk ishockey.

Smag på 1. division
– Selvfølgelig var ishockeyen slet ikke på det niveau, som vi var vant til hjemmefra. Men vi spillede på et vindende hold, og Frank og jeg havde set på kampe i den bedste række i Rødovre og Rungsted. Vi kunne godt tænke os at prøve kræfter med den bedste række, vi havde fået smag på København – og Richard (David) ville gerne beholde os.

Barth og Barbin tog en sommer hjemme i Nordamerika og vendte tilbage til Herlev. Og de kække oprykkere – det var faktisk Herlevs første sæson nogensinde i den bedste række – gjorde hurtigt indtryk i 1. division. Frank Barth (80 point) og Dana Barbin (68 point) sluttede fænomenalt som nummer et og to på topscorerlisten i grundspillet.

Herlev sluttede som nummer to, og spillede i semifinalen den bedst besøgte hjemmekamp nogensinde i klubbens historie. For at booste tilskuertallet til den tredje og afgørende semifinale mod AaB havde Herlev-kassereren George Petersen solgt 1000 billetter til AaB’s storsponsor Kurt Hildebrand.

Herlev-ledelsen fortrød, at man reelt havde sagt farvel til hjemmebanefordelen og flyttede kampen til Gladsaxe, hvor 3743 tilskuere! mødte op og så AaB vinde 7-3. Herlev vandt bronze med et par sejre over Rungsted, men det var ikke nok for træner Richard David, der endnu engang angreb yderligere.

Faber som sweeper
– Vi fik nogle vigtige nye spillere, ikke mindst Michael Faber fra Rødovre. Richards system var altid baseret på to forwards, to halfbacks og en sweeper. Faber kunne spille en halv kamp som sweeper, og han blev i den grad en bærende spiller på holdet, siger Dana Barbin i telefonen fra New Hampshire.

1983/84-sæsonen blev magisk for Herlev. Et tjek på statistikerne fortæller, at Barth og Barbin lagde endnu et lag til deres sublime spil. I 33 kampe inklusive slutspil leverede Frank Barth 102 point (50 mål, 52 assister), Dana Barbin endte på 98 point (33 mål, 65 assister).

– Frank og jeg havde spillet sammen fire sæsoner i college, og var nu på tredje sæson i Herlev. Vi havde fundet hinanden og kunne nærmest spille sammen i blinde. Den ene vidste altid, hvor den anden var. Frank var lidt bedre til at skyde, min første tanke var altid at aflevere.

– Vi spillede stort set altid sammen med Jesper Jørgensen, der gjorde et fremragende job. Han blev kaldt ”pingvinen”, og man kunne altid stole på, at han slap pucken i rette øjeblik. Han gjorde vores kæde komplet.

– Michael Faber og Jan Larsen kom ind i powerplay – ofte sammen med Arne Schultz, der havde et bedre skud end Jesper Jørgensen. Det var en fremragende formation, siger Dana Barbin.

Herlev var ude i en vild semifinaleserie mod rivalerne fra Rødovre, der vandt den første kamp 4-2 og rykkede bedst af tre-serien til Kostalden. Rødovre kom hurtigt foran 2-0.

– Kort før pausen vandt Frank en faceoff, førte pucken tilbage til Jesper (Jørgensen), der scorede. Stort set på ”the buzzer”. Det vendte kampen for os og vi vandt 6-4. Så kom vi hjem til Herlev og kom hurtigt bagud 0-3.

– Kort før første pause havde jeg pucken bag mål, og så Jan Larsen komme skøjtende fremad. Det lykkedes mig at finde ham, og vi reducerede. Jeg husker det tydeligt. Vi kom igen og 22 sekunder før tid scorede Michael Faber et powerplay-mål til 5-4, siger Dana Barbin.

Hovedparten af de 1850 tilskuere i Herlev gik amok, og på mange måder var sejren over lokalrivalerne næsten større end finalesejren mod Aalborg.

Guldet blev sikret med en 2-1-sejr i Samsøgade i den nordjyske hovedstad, og Herlev var på rekordtid nået til tops i dansk ishockey – med den dynamiske canadiske duo som absolutte hovedpersoner.

Tilbage til Rungsted
Året efter startede dansk ishockey forfra og helt uden udlændinge. Dana Barbin røg til Kristianstads IK og savnede muntre Danmark.

– I Sverige var der kun én fest i klubben. Og det var efter sæsonen. I Danmark kunne man tage en øl og feste, men spillerne kunne lide at spille hockey og arbejdede ærligt og hårdt, selv om der ikke var særlig mange af dem, der tjente penge, siger Dana Barbin.

For ham var det hurtigt tilbage til Danmark. Marianne trak i ham, og det samme gjorde Rungsted. I 1985/86-sæsonen måtte man kun have en udlænding, og det var Frank Barth, der landede i Herlev.

Rungsted var i den næstbedste række, og Barbin kvitterede med at blive suveræn topscorer. Det var ikke nok til at skubbe AaB ned fra førstepladsen og ikke nok til at rykke op i det efterfølgende kvalspil.

Samme historie gentog sig sæsonen efter. Med 106 point i 30 kampe leverede Dana Barbin sit arbejde, samtidig som han var spillende træner, men Rungsted måtte blive nede.

Som duo leverede Barth og Barbin deres sidste store indtryk på dansk ishockey ved C-VM på hjemmebane i Brøndby i 1987. Som trænere for det danske landshold rykkede de op i B-gruppen og blev på den måde historiske – også som landstrænere.

I dag bor Frank Barth i Toronto-området og arbejder inden for tøjbranchen. Dana Barbin er hockeymand og forbliver det resten af livet. I Herlev er de begge legender – og forbliver de absolut største gennem tiderne – indtil næste mesterskab en dag er vundet…

Flere historiske fakta:
* Da Herlev rykkede op i sæsonen 1981/82 havde klubben over 500 tilskuere i snit til 12 hjemmekampe i grundspillet i 2. division. Tre kampe i slutspillet trak 3647 tilskuere i alt! Cifre, som Herlev Eagles-ledelsen i dag ville være svært tilfreds med.

* I 2004 fejrede Herlevs mesterhold 20-året for DM-guldet med en kamp mod Rødovre og efterfølgende spisning og hygge. Både Barth og Barbin var til stede.

* Herlev har kun vundet en DM-medalje siden Barbin og Barth huserede i klubben. I sæsonen 1987/88 blev det til sølvmedalje i fireholds-slutspillet efter suveræne Esbjerg.


Bulldogs-supportere har samlet over 8000 kroner ind i t-shirt-aktion 239 TILSKUERE til sæsonens sidste ishockeykamp: Yunost Minsk vandt hviderussisk guld