I sidste sæson leverede Albert Adamsen en række fine indsatser i Odense Bulldogs-trøjen, hvor han til tider udfordrede Samu Perhonen i kampen om pladsen i buret i det fynske mål.
Adamsen fik dog ikke sin kontrakt med Bulldogs forlænget.
Han fik i stedet kontrakt med den svenske klub Arlanda Wings, der spiller i den tredjebedste række i det svenske, HockeyEttan.
Her blev Albert Adamsen kort inde i sæsonen enig med klubben om at ophæve kontrakten.
Albert Adamsen er Rødovre-opdraget og har inden sin tilbagevenden til dansk ishockey været på ophold i både Schweiz, Østrig og Canada som juniorspiller.
Den 23-årige målmand ramte Herning i 2017/18 og efter fire sæsoner som backup på Heden spillede han sin hidtil bedste sæson på dansk is i fjor for Odense. Nu er Albert Adamsen altså fri på markedet.