Journalist Peter Fredberg skriver om canadieren, der levede sit hockeyliv i Danmark

På en landsholdstur til Stavanger i november 2013 mødte jeg Richard David. Det var flere år siden, jeg havde set ham.

Han havde siden 1990 boet i den norske oliehovedstad og var i hallen for at hilse på gamle venner og se Janne Karlssons debut som landstræner i to kampe mod Norge. Danmark vandt dem begge, 4-3 og 3-2.

For læsere, der ikke kender Richard David, kan jeg fortæller, at han i 70’erne og 80’erne var det samme for hockeysporten i Danmark som senere legendariske imports som Todd Bjorkstrand og Mario Simioni.

I næsten 20 år prægede den canadiske troldmand fra University of New Hampshire dansk ishockey som spiller og træner.

Jeg så Richard David første gang, da han i september 1971 sammen med Andy Roy dukkede op i KSF. Han var lille af statur, men hurtig, smart og intelligent og scorede et hav af mål.

Allerede i sin første sæson førte han traditionsklubben fra Østerbro til et dansk mesterskab, og i 1974 og 1975 var han nøglespilleren bag KSF-rivalen Gladsaxes DM-guld. Fire år i træk (1971-75) var han ligaens suveræne topscorer.

Richard David kom senere til AaB, og som cheftræner vil man huske ham fra Herlevs DM-sejr i 1984, hvor Frank Barth og Dana Barbin scorede de mål, han selv lavede i sin tid.

Han var cheftræner for det danske A-landshold i to omgange (1976/79 og 1987/89). Således stod han i boksen, da Danmark for øjnene af 7.000 tilskuere i 1977 i Forum kun var ét mål fra at vinde C-gruppen. I 1987 blev han Danmarks første fuldtidsansatte landstræner.

Som skriverkarl føler jeg mig privilegeret over at have fulgt ham fra hans første kampe i KSF til hans sidste landskamp i B-gruppen i Oslo 18 år senere.

I Stavanger er han den eneste, der har været træner for både Oilers og farmerklubben Viking. I 1995 blev han manager for det nationale golftræningscenter, Sola, der ligger uden for Stavanger. Nu nyder han pensionistlivet med danske Winnie, som han har været sammen med, siden de mødte hinanden ugen efter, at han var kommet til København i 1971. Deres to børn, Noah og Lukas, har begge været norske mestre med Stavanger Oilers.

Det var første gang i mange år, at Richard David så landsholdet live. Han var imponeret over niveauet.

”Hvilken energi, entusiasme og disciplin. Jeg er positivt overrasket,” sagde han og roste især de to forwards fra Hamburg Freezers, Morten Madsen og Julian Jakobsen.

En længere samtale på hotellet med de to trænere, Janne Karlsson og Tomas Jonsson, varmede også.

”Landsholdet er i gode hænder. Janne og Tomas er to personligheder. Meget åbne og med en fantastisk baggrund,” sagde han.

To begivenheder på mange rejser med Richard David skal fremhæves. Den første var i 1978 i Las Palmas på Gran Canaria. Softice-VM.

Richard David og jeg sad sammen på spillerhotellet to timer efter Danmarks udklasning af Belgien med 22-1 i den sidste kamp. Jovist, latterlige cifre. Jeg skulle sætte det sidste punktum på VM.

”Jeg har været meget deprimeret,” siger Richard og fortæller, at spillerne undervejs i turneringen havde brudt alle aftaler om, at øl og spiritus var bandlyst under VM. Især en aften, hvor holdet var inviteret på en restaurant i byen, var det gået galt. Grueligt galt.

”Jeg tror, at Boris Kulagin og jeg og et par af de unge spillere var de eneste, der overholdt forbuddet,” siger han.

For at demonstrere sin skuffelse blev han efter første periode i kampen mod lilleputten Belgien i omklædningsrummet. Han kom først ud 12 minutter efter pausen og satte sig for sin selv, mens udskiftningen kørte, som den bedst kunne.  Først i slutningen af perioden vendte han tilbage til sin vante plads og overtog ledelsen af udskiftningen.

Med tårer i øjnene forklarede han: ”Det var min måde at vise spillerne, at jeg var skuffet over dem. Vi havde en aftale, og de brød den. Om det vil få konsekvenser? Næh, jeg tror, vi skal glemme, hvad der er sket og lære af erfaringerne.”

VM-arrangementet i sydens sol var i øvrigt en bizar parodi og et mareridt fra start til slut. Ifølge Richard David en skamplet på international ishockey.

En anden udlandsrejse, jeg vil nævne, var af en hel anden kaliber. Vi var i november 1986 på en ugelang USA-turné som forberedelse til det kommende C-VM i København. Frank Barth og Dana Barbin var cheftrænere og Richard David assistant coach.

Danmark spillede fire kampe. Vandt over University of Connecticut, Dartmouth University og University of New Hampshire og tabte til Yale University, et af USA's stærkeste universitetshold. De tre danske trænere havde alle gået på University of New Hampshire og fået turnéen i stand via deres  kontakter.

Søren True blev af de medrejsende journalister kåret som bedste danske spiller og fik tilbud fra University of New Hampshire, men havde andre planer. Han var tidligere på året blevet draftet af New York Rangers og havde i august skiftet Skovbakken ud med Leksands J20.

Op til denne RETRO talte jeg med Richard David, som ikke lægger skjul på, at han er stolt af sine år i Danmark som spiller og træner og stadig er i tæt kontakt med mange af vennerne fra dengang. En af dem, Frits Nielsen, skal han i øvrigt spille golf med i Portugal i starten af april.

Richard David blev i 2017 optaget i Danmarks Ishockey Unions Hall of Fame.

Richard David, tv, hylder klubkammeraten Frits Nielsen fra de glade AaB-dage som Årets Spiller i 1976.


OPTAKT: Herlev Eagles-Rungsted Seier Capital GOALSHOW: Se målene fra Rungsted-Odense