”Af danske ishockeydommere er jeg den, der har det suverænt dårligste skøjteløb.”
Ordene faldt under en festlighed i Grøften i Tivoli i 1986, da B.T.s Gyldne Fløjte til årets ishockeydommer blev uddelt for anden gang.
Selvkritik er en god ting. Og Søren Simonsen – eller Simon, som han kaldes - var ikke bleg for at indrømme, at skøjteløbet var hans klart svageste punkt.
Jeg vurderede dog - efter at have set Simon i masser af kampe - at det, han manglede i benene, blev opvejet af så mange andre ting. Derfor blev han hyldet sammen med årets håndbolddommere, Per Godsk Jørgensen og Ole Christensen.
”Jeg betragter B.T.s Gyldne Fløjte som en stor hæder. Den gør mig stolt. Men den forpligter også,” sagde Simon.
Jeg husker det bifald, der hilste ham i Kostalden, da han dømte sin sidste kamp og blev hyldet på isen.
Jeg mindes også en kamp i Rungsted, hvor slagteren fra Amager var mål for rasende tilskuere og måtte have politieskorte ud til omklædningsrummet. Det tog han nu meget roligt.
”Publikum kan råbe og skrige lige så tosset, de vil. Det generer mig ikke. Det er en del af spillet. Jeg er så koncentreret, at jeg ikke registrerer, hvad der sker uden for isen,” sagde han efter balladen.
Simon var i 1967 med til at starte ishockeyklubben i Tårnby, men den aktive karriere som back blev kort. Efter et år som træner for Herlevs førstehold blev han i 1971 dommer.
I 2006 så jeg Simon dømme en veterankamp i Rødovre sammen med Kaj Elley og Erik Møller. De tre superveteraner var sammenlagt 190 år. Og de hyggede sig.
Kaj Elley løb stadig rundt i sine skøjter fra 1978. I 70’erne døbte jeg den lille, runde og hyggelige mand ”The Smiling Killer”. Han var kendt for sit afvæbnende smil og blinket i øjet, når han sendte en spiller i straffeboksen eller i bad.
At Kaj aldrig fik B.T.s Gyldne Fløjte skyldtes alene, at den ærefulde pris ikke var opfundet, da han indstillede sin karriere på topplan.
Vi vender tilbage til fløjtens barndom. Mens min kollega på B.T., den tidligere landstræner i håndbold, John Bjørklund, efter fire år blev træt af, at de samme håndbolddommere vandt hvert år og droppede ud af showet, så fortsatte jeg. Det er jeg glad for.
De første 27 år var det B.T. alene, der udpegede årets ishockeydommer. Siden har det været ”dommernes egen pris”. Det er nemlig hoved- og linjedommerne i ligaen, der afgør, hvem der skal have den gyldne fløjte.
Nu skal den uddeles for 39. gang, og Kim Pedersen og Claus Fonnesbech har udpeget de fire kandidater, dommerne skal vælge imellem: Hoveddommerne Mads Frandsen og Jens Christian Gregersen og linjedommerne Albert Ankerstjerne og Niklas Knøsen.
Er vi stolte af, at vores landshold har været på VMs øverste hylde siden 2003, er det nu heller ikke så ringe, at Mads Frandsen dømte en VM-kvartfinale i år.
De har fået B.T.s Gyldne Fløjte:
1985: Erik Bostrup. 1986: Søren Simonsen. 1987: Søren Helbo. 1988: Tom Mouritzen. 1989: Kent Kølvig. 1990: Jens Erik Thorndahl. 1991: Dion Skipper Christiansen. 1992: Preben Jervild. 1993: Preben Jervild. 1994: Kent Kølvig. 1995: Preben Jervild. 1996: Søren Helbo. 1997: Søren Helbo. 1998: Bo Andersen. 1999: Jens Christian Fossaberg. 2000: Asger Krog. 2001: Jacob Grumsen. 2002: Asger Krog. 2003: Casper Christensen. 2004: Morten Folmer-Petersen. 2005: Asger Krog. 2006: Ronnie Jakobsen. 2007: Asger Krog. 2008: Alan Smith. 2009: Jan Bigum. 2010: Malene Skovbakke. 2011: Asger Krog. 2012: Jan Bigum. 2013: Asger Krog. 2014: Thomas Buchardt Andersen. 2015: Jacob Grumsen. 2016: Jan Bigum. 2017: René Vejs Jensen. 2018: Mads Frandsen. 2019: Mads Frandsen. 2020: Henrik Haurum. 2021: Andreas Weise Krøyer. 2022: Kenneth Nielsen.