Kampstart 19:00 i Spar Nord Arena

Der er lagt op til ishockeyfest i Herlev i aften, hvor der bydes ind med gratis adgang, når Esbjerg kommer på besøg.

Og det er samtidig to hold, der har sprudlet i sin seneste kamp.

Herlev fik for en stund sat "ikke-slutspilsspøgelset" på pause med 7-2 over Rødovre, mens Esbjerg i onsdags bankede Herning 7-4. Vestjyderne har også den vanvittige 13-3-kamp mod SønderjyskE i fin erindring, og med Philip Schultz inde på holdet med et drømmecomeback. Han scorede to gange. 

Herlev kunne glæde sig over, at unge Jonathan Hintze stod en fin kamp mod Rødovre, mens importspillerne hamrede seks af syv mål ind den anden vej. 

Og Eagles får stor respekt fra Esbjerg-træner Jason Jaspers i Energys kampoptakt:

- Det er altid vanskeligt at spille i Herlev og hvis man ser på holdets præstationer, er min vurdering, at de har gjort det godt. Det kræver, at vi stiller forberedte til kampen og er mentalt klar. De formår at slå mange af topholdene på hjemmebanen, så vi må ikke lytte til unuancerede holdninger, om det nok bliver en let kamp. De findes ikke, siger han.

- De er først og fremmest dygtige på skøjterne. Holdet rummer mange unge og sultne spillere, så de spiller med hjertet. Så har de rutinerede spillere som svenske Alexander Lindqvist Hansen og en superfarlig 1. Kæde. Så lad min gentage mig selv. Alle hold i Metal Ligaen skal respekteres. Ellers går det bare galt, lyder det fra Jaspers.

Det forventer vi: Det kan sagtens blive både underholdende og tæt. Herlev angriber gerne på hjemmebane, mens Esbjerg for øjeblikket nærmest "scorer på alt" via hurtige omstillinger. Vi byder på en målrig kamp, der godt kan ende i overtid. 

Hold øje med: Hvordan Herlev-målmand Jonathan Hintze reagerer, hvis han kommer under pres. Josh Winquist er tilbage på Energy-holdet efter overstået karantæne.

Skader/karantæner: Herlev manglede senest målmand Erik Hanses, mens Esbjerg stadig var uden Ballhorn, Salija, Frederik Bjerrum, van Bergen og Mærsk mod Herning. Det er uvist om Juhamatti Aaltonen debuterer i dag. Victor Sand har fået karantæne, Josh Winquist er tilbage.  

Metalligaen.tv: Har Jannik Sønderby på plads til at guide seerne gennem de 60 minutter. 

Historikken: Esbjerg Energy har vundet de to hjemmekampe i denne sæson mod Herlev Eagles med 5-3 og 4-0. Til gengæld vandt Herlev det første møde mellem klubberne i Spar Nord Arena, hvor Herlev vandt 3-2.

StatistikkenHerlev stiller til kampen mod Esbjerg med en frisk 7-2 sejr over Rødovre i bagagen, og har hentet tre point i de seneste fem kampe. Samtidigt besejrede vestjyderne Herning med 7-4 og kan glæde sig over at have sikret 11 af 15 mulige point i de seneste fem kampe


6-4-hjemmesejr: Hæsblæsende hockeyaften i Herlev TO SPILLEDAGES KARANTÆNE til Victor Sand, Esbjerg Energy