Mighty Bulls havde flere tilbagevendte, men også en ny mand ude i går i Nordjyske Bank Arena

Det er interessant at holde øje med situationen omkring skaderne hos Rødovre frem mod det kommende slutspil. Både med hensyn til bredde, top, rytme og powerplay kan meget falde på plads, desto flere nøglespillere, der er klar i den kommende tid.

Lige før landsholdspausen havde Rødovre ni mand ude i kampen i Aalborg, og det kvantum var reduceret til syv i aftes i Frederikshavn.

Alligevel mangler Mighty Bulls altså stadig en god del af de nøglespillere, der tegnede holdets stamopstilling i begyndelsen af sæsonen.

Således var Matthias Asperup, Nicklas Carlsen, Kasper Larsen, Jonas Sass, Teemu Virtala og Thomas Olsen stadig ude for Rødovre i forhold til kampen i Aalborg lige før pausen. 

Men til gengæld var Miro Keskitalo, Christoffer Frænell og Kasper Jensen vendt tilbage på holdet, og det gav trods alt Rødovre-træner Lehtonen lidt mere at arbejde med på backpladserne.

Unge Magnus Carlsen var ude af opstillingen i går, om det skyldes en skade, vides ikke. 

Allerede i morgen skal Rødovre i aktion igen i Esbjerg, og endnu engang ventes startopstillingen med stor spænding. 


VIDEO: Højdepunkter fra Aalborg-Herning METAL LIGAEN TV: Lukas Lundvald elsker den nye spillestil