To skader på målmandsposten inden aftenens opgør mod Herlev Eagles.

Rungsted Seier Capital er kommet i problemer på målmandsposten.

Isak Wallin har været ude nogle uger med en skade, og David Grubak blev også skadet i slutningen af kampen mod Herning Blue Fox.

Skaderne betyder, at den eneste tilbageværende målmand i Rungsted-systemet er 16-årige Terkel Dam Sunne, og vi dermed ingen reservemålmand har til kampen torsdag aften mod Herlev.

Det sidste døgn har vi med lys og lygte været ude og lede efter en målmand vi kunne låne med kort varsel, og torsdag formiddag lykkedes det at låne 18-årige Fabian Arwidson i Rögle.

Fabian er en ung målmand som står i den bedste svenske U20-række, og som har trænet en del med Rögles SHL-hold dette efterår.

Rungsted sender en stor tak til Rögle BK og i særdeleshed til Rögles målmandstræner Peter Hirsch, for med meget kort varsel at hjælpe i en svær situation, skriver klubben på sin hjemmeside. 

Låneaftalen med Fabian Arwidson gælder for de kommende to kampe.


OPTAKT: Herlev Eagles-Rungsted Seier Capital OPTAKT: Herning Blue Fox-Odense Bulldogs