Alex Rauter kommer til Vojens efter at have været i Sverige og senest Slovakiet

SønderjyskE Ishockey har skrevet kontrakt med den amerikanske forward Alex Rauter, der er i gang med sin første sæson i europæisk ishockey.

Det skriver klubben i en pressemeddelelse. 

Den 27-årige amerikanske forward er i gang med sin første sæson i europæisk ishockey, og efter ophold hos svenske Kristianstads IK og slovakiske HK Spisska Nova Ves går turen nu til Vojens og SønderjyskE Ishockey, hvor Alex Rauter skal være med til at styrke holdet i resten af sæsonen.

Sportschef og cheftræner i SønderjyskE Ishockey, Mario Simioni, ser frem til at få tilknyttet Alex Rauter.

– Jeg er glad for, at vi får tilknyttet endnu en spiller til den hektiske sæsonafslutning, vi går i måde. Vi får i Alex Rauter en hårdtarbejdende tovejs-spiller, der også kan bidrage med en stor fysik. Han kommer fuld af motivation for at slå igennem i Europa, og forhåbentligt kan vi hjælpe ham, og vi har blandt andet et godt kendskab til ham i forvejen, da Cam Brown og Matt Foget kender ham fra deres fælles tid i ECHL, siger Mario Simioni.

Alex Rauter blev sikret, inden januar-transfervinduet lukkede i, og det betyder, at SønderjyskE Ishockey også har mulighed for at hente endnu en forstærkning i februar.

– Holdet har hidtil leveret flot i denne sæson, og det handler om at holde ved, så vi også er med helt fremme, når der skal spilles om medaljer senere på året. Vi glæder os over tilgangen af Alex Rauter, og vi jagter fortsat en ottende udlænding inden slutspillet og transfervinduet, der lukker i slutningen af februar for den sidste tilgang. Vi håber på at møde opbakning til dette fra vores altid loyale sponsorer i SønderjyskE Ishockey, siger SønderjyskE-direktør Klaus Rasmussen.


VIDEO: Højdepunkter fra Aalborg-Frederikshavn Stærk disciplineret indsats sikrede White Hawks tre point i årets sidste kamp