DOPS har tildelt Martin Larsen, Odense Bulldogs, tre spilledages karantæne.
Hændelsen beskrives her:
Spiller
Martin Larsen, Odense Bulldogs
Forseelse
Abuse of Officials, som blev vurderet til 2 * Misconduct og Automatisk
Game Misconduct på isen.
Kategori
2 – Groft uagtsomt
Karantæne
3 kampdage, som skal afsones i følgende kampe:
26-01-202515:15Rødovre Mighty Bulls - Odense Bulldogs
28-01-202519:00Aalborg Pirates - Odense Bulldogs
31-01-202519:00Odense Bulldogs - Herlev Eagles
ooOOOoo
Hændelsesforløb og udvalgets afgørelse
Martin Larsen udvises for en interference (late hit) i starten af 2. periode og er allerede på dette tidspunkt synligt frustreret over dommernes vurdering af denne situation og af en situation kort inden, hvor en Sønderjyske-spiller får sin stav under Martin Larsens skøjte og han mener, der er tripping, hvilket dommerne ikke vurderer. På vej til straffeboksen italesætter han sin frustration overfor kampens ene hoveddommer, som dog vælger at lade dette passere uden konsekvens.
Da SønderjyskE scorer på det efterfølgende Powerplay frigives Martin Larsen fra straffeboksen og fortsætter sine tilråb mod dommeren og idømmes nu en misconduct for sin opførsel, som derefter tiltager både i fysisk nærhed og med grovere tilråb, hvilket får en linjedommer til at stille sig imellem spilleren og hoveddommerne, men kort efter får også kampens anden hoveddommer mere end nok at de grove ytringer og idømmer Martin Larsen endnu en misconduct og dermed automatisk Game Misconduct.
Spilleren indberettes efterfølgende af dommerne for sin adfærd og da tilråbenes karakter er langt over det niveau en dommer kan og skal acceptere og derfor idømmes Martin Larsen tre spilledages karantæne.