Jeg gik bag en flok Herning-fans på vej væk fra Sydjysk Sparekasse Arena. Fire-fem fredelige fyre, der egentlig var i nogenlunde humør trods nederlaget. Helt uundgåeligt blandede de sig med et par SønderjyskE-fans. Blev de uvenner? Overhovedet ikke.
Tværtimod gik de over i hyggesnak og var enige om, at de allerede glædede sig til kampen på søndag, og at det gode ved slutspillet er, at der allerede er en kamp om et par dage endnu. For det er jo "det vi kan lige ved ishockey", som en Herning-folkene vist nok bemærkede.
Jeg havde det på nøjagtig samme måde. For efter kampen langfredag, kan man kun glæde sig til mere. Påskematchen mellem SønderjyskE og Herning havde ALT og blev selvfølgelig afgjort i overtid. Det skete efter en byge af udvisninger til Herning, som midtjyderne - helt sensationelt - var ved at overleve, da Villiam Haag for "jeg ved ikke hvilken gang" forsøgte sig med førstegangsafslutningen fra venstre kant.
Sydjysk Sparekasse Arena eksploderede i et jubelbrøl, som næppe er hørt siden sidste gang SønderjyskE tog et mesterskab på hjemmebane.
Og det flotte ved hele seancen var, at Herning-publikummet klappede ned mod gæsteholdets spillere som tak for en flot indsats. Blue Fox-mandskabet havde leveret kamp til stregen, og ingen i Herning-enden kunne være utilfredse med den måde, som Herning-holdet ofrede sig på denne fredag aften, hvor over 4300 tilskuere var på plads i Vojens.
Det var gæsterne, der begyndte bedst. Byger af angreb piskede ned mod sønderjydernes mål i de første fem-syv minutter, hvor Herning var forrest i nærkampene og bedre på skøjterne. Men det var SønderjyskE, der bragte sig foran 1-0. Anton Karlsson fandt David Madsen foran mål og Madsen kvitterede ved at skubbe pucken i nettet.
Knap var målscoringsritualet i Vojens overstået, så havde Mathias From slået til. Et klassisk From-mål, hvor han i ført tørrede en SønderjyskE-back og lagde pucken gennem benene på Pettersson. Skøn detalje i en første periode, der også bød på stolpeskud begge veje og masser af dejlige tacklinger, bataljer og nærkampe. Herning havde flest muligheder.
Det var SønderjyskE, der åbnede ballet i en svært underholdende anden periode, hvor Herning fortsatte med at sidde mest på spillet. Men igen åbnede hjemmeholdet scoringen. William Boysen styrede et forsøg fra Daniel Kønig Hansen ind bag Mac Carruth, der var spillet 11:46 minutter. Men et par udvisninger til SønderjyskE kostede momentum og ligaens bedste powerplay slog til.
Igen var Mathias From skarpretteren. 2-2. Der gik blot et minut, før Herning-tilskuerne, anført af maskotten Victor (det må have været varmt i den dragt), kunne juble igen. Lukas Bang tog pusten ud af 4000 sønderjyder med sit 3-2-mål.
Videre til tredje periode, hvor tiden skred alt for hurtigt frem for hjemmeholdet, mens gæsternes syntes, uret gik for langsomt. Herning stod kompakt i defensiven og desto længere, tiden skred, desto mere gik gæsterne i gang med at spille "bande ud". Og SønderjyskE havde vanskeligt ved at bryde Blue Fox-muren op.
Lige indtil Gustav Nielsen med et skud ude fra blå linje, fik snydt Herning-forsvaret og Mac Carruth i målet. Nielsen slyngede pucken i mål og kastede sig op i plexiglasset i jubel. De sidste fem-seks minutter af tredje periode blev nedtælling til overtid, men den ordinære tid blev afsluttet med noget, der lignede et slagsmål i området foran Hernings boks.
Det kostede udvisninger til Victor Cubars, Santeri Suistio og Villiam Haag. Overtal til SønderjyskE i begyndelsen af fjerde periode, hvor de lyseblå havde svært ved at få sat op. Bedst som Herning blev fuldtallig, fik gæsterne en ny udvisning og det skete et par gange. Og til sidst kunne gæsternes boks ikke stå for presset. 1-1 efter to kampe i denne fremragende serie.
Vi glæder os allerede til på søndag.