Aalborg Pirates spillerne blev mødt af jubel og larm, da de trådte ind på isen til dagens træning

Til lørdagens træning blev Aalborg Pirates spillerne mødt af en velkendt lyd, da de løb ind på isen i Sparekassen Danmark Arena. Aalborg Pirates Support tog nemlig imod spillerne med både flag og stemning. 

Grunden til, at Aalborg Pirates Support befandt sig i hallen, skyldtes blandt andet den længere ventetid, som der har været mellem slutsspilsserierne. 

- Det er længe siden, at spillerne har været på is, og at vi fans har været herude. Så det er lige for at vise spillerne at vi stadigvæk er her, og at vi stadig gerne vil støtte op om spillerne og klubben. Samtidig ville vi gerne lige have en mulighed for noget socialt inden, der er finale på fredag, forklarer Signe Rasmussen, der er  formand for supportklubben. 

Fredag aften blev den første finalekamp endelig fastlagt, da Rungsted Seier Capital tvang Esbjerg Energy ud i et afgørende 7. opgør. Derfor bliver Aalborg Pirates første finalekamp spillede hjemme i Sparekassen Danmark Isarena fredag d. 15. april. klokken 20.30. 

OG både klubben og supportklubben melder klar til netop finalen. 

- Vi er helt klar til finalen. Jeg synes, vi er godt i gang med at forberede os på de ting, som vi gerne vil gøre for at vise vores støtte til spillerne, understreger formanden. 

Har du endnu ikke sikret dig din billet til den første finalekamp, kan du finde den her: 

https://shop.aalborgpirates.dk/kampe/finale1 

Husk også, at billetsalget til den tredje finalekamp, som spilles hjemme tirsdag d. 19/4 kl. 18:00, åbner mandag d. 11. april kl 12.00.

Hockeyfeberen har ramt Aalborg


HUSK - DER ER STADIG BILLETTER til Finlands-kampene Billetsalget til første finalekamp er åbent!