I aften fra kl. 19.00 til 20.00 åbner vi dørene til en helt særlig træningsaften i Frederikshavn White Hawks. Royal Unibrew byder alle fremmødte på én gratis øl eller sodavand, så der er ekstra god grund til at kigge forbi Nordjyske Bank Arena.

I aften fra kl. 19.00 til 20.00 inviterer vi alle hockeyfans, familier og nysgerrige til en helt særlig aften i Nordjyske Bank Arena. Det bliver en unik mulighed for at komme helt tæt på Frederikshavn White Hawks-truppen, mærke stemningen og få et smugkig på holdets forberedelser til den nye sæson.

Royal Unibrew sørger for, at alle fremmødte bliver budt på én gratis øl eller sodavand, så der er lagt op til både hygge og god stemning fra første fløjt.

Mens spillerne træner på isen, vil sportschef Kasper Kristensen og direktør René Jørgensen være på plads i hallen - klar til at svare på alt fra sommerens transfers til forventningerne for den kommende sæson. Har du et spørgsmål, en kommentar eller bare lyst til at tage en snak, så er dette aftenen, hvor du kan spørge løs.

Når træningen er færdig, bliver oplevelsen endnu mere personlig. Hele spillertruppen bevæger sig op på tribunen for at hilse på alle fremmødte. Tag en selfie med dine yndlingsspillere, få skrevet autografer på dit merchandise eller bare sig hej til høgene, der kæmper for byen.

Det bliver en aften med hockey, hygge og masser af nærvær, og vi lover, at du ikke vil gå glip af det. Tag venner, familie eller kollegaer med og vær en del af fællesskabet, når White Hawks familien inviterer indenfor.

Vi ses i Nordjyske Bank Arena kl. 19.00 - dørene er åbne, og høgene er klar til at tage imod jer.

SAMMEN ER VI WHITE HAWKS


Sæsonen begynder i morgen: JFM PLAY er med fra træningskampenes start Opdatering vedrørende Hudson Schandor: Fokus på fremtiden og et stærkt hold