Når Herning i januar træder op i Continental Cup-finalen i Nottingham bliver det i en pulje mod franske Angers og Torpedo Ust-Kamengorsk fra Kasakhstan.
Det blev afgjort i weekenden, hvor Angers sammen med Mogo Riga fra Letland kvalificerede sig til finalerunden i Nottingham.
I semifinalerunden slog både Angers, Riga og italienske Cortina Gheorgheni fra Rumænien, og de tre førstnævnte hold slog hinanden på kryds og tværs, så de alle endte på seks point.
I det indbyrdes regnskab var Angers og Mogo Riga bedst, mens Cortina måtte trække sorteper.
Det betyder, at Riga går ind i puljen med Nottingham og Katowice, mens Herning altså spiller mod Torpedo og Angers.
Franskmændene har hele fire spillere med Metal Liga-fortid i truppen: Mark Prapavessis (Sønderjyske), Kyle Kardashian (Esbjerg), Cody Donaghey (Odense) og den tidligere Blue Fox-spiller Nicolas Ritz, der spillede for midtjyderne tilbage i 2016/17-sæsonen.