Tirsdag aften kommer forstadens dyre drenge, Rungsted Seier Capital, til Aalborg og Gigantium for at dyste mod vores pirater. Vi tog til Frederikshavn og tog sejren på 2-1 efter straffeslag, hvor det kun var Martin Lefevbre, der kunne sende pucken i mål. Dermed har Pirates hentet fem point i de første tre kampe.
Rungsted har haft en skuffende sæsonstart, hvor det er blevet til nederlag i kampen om Strandvejen mod Gentofte Stars, og tirsdag aften tabte de på udebane mod de forsvarende danske mestre, Esbjerg. I fredags fik de sæsonens første sejr, da de besejrede Rødovre Mighty Bulls med 6-5; dog var Rungsted foran med 5-2 og Rødovre udlignede inden Rungsted scorede mod slutningen.
Nu skal de på besøg i Gigantium, og for første gang siden hittet på Alexander Collberg i pokalfinalen, skal de to hold mødes igen. Et hit, der bestemt ikke er glemt af nogle af de spillere, der var med i kampen, men coach Reid skal få spillernes fokus på kampen, og ikke den handling.
Rungsted havde det svært i sidste sæson mod Aalborg, hvor de kun fik ét enkelt point i fem kampe i Metal Ligaen.
Drengene skal mærke støtten fra en masse tilskuere, og det er med til at give dem de sidste 10%, der kan være meget afgørende i de tætte kampe i denne sæson. Så alle mand i hallen, og giv drengene alt den støtte, som de fortjener.
Se eller gense optakten, hvor Pirates TV fangede matchvinder fra Frederikshavnskampen, Martin Lefevbre, til en kommentar omkring kampen mod Frederikshavn samt assistenttræner, Ronny Larsen, om kampen mod Rungsted Seier Capital