En af dansk ishockeys legendariske ledere, Ejvind Olesen, døde forleden i en alder af 88 år efter længere tids sygdom. Tirsdag 20. august kl. 12.00 bisættes han fra Hørsholm Kirke.
Af Peter Fredberg
Gennem årene har jeg flere gange haft Ejvind på besøg i Retro'en, og jeg bladrer her i et par af de seneste artikler.
Ejvind var en markant og farverig person med masser af idéer både i sit professionelle arbejde som rejseredaktør på Berlingske og i sine 15 år som formand for Danmarks Ishockey Union (1986-2001).
Han har fortalt om sin barndom i Timring på den jyske hede, hvor han løb rundt på den lokale sø med et par skøjter spændt på gummistøvlerne. Siden har han kun vovet sig på isen - som regel på den røde løber - når han skulle uddele pokaler og medaljer.
Som den garvede og elegante skriverkarl fra Hørsholm engang sagde, da han i et interview med spurgt, om han selv havde spillet ishockey:
"Nej, men man behøver vel heller ikke at være indbrudstyv for at skrive om kriminalstof."
Jeg husker også min gamle kollega, da han blev bedt om at kommentere den flod af importspillere, der væltede ind over den danske grænse og truede halvdelen af klubberne i ligaen med konkurs: "Fordi der er fri bar, behøver man jo ikke at drikke sig beruset."
Den dag han fyldte 85 år fortalte en glad og rørt Ejvind om den bedste fødselsdagsgave, han havde fået. VM-sejren over Sverige.
"Det havde jeg ikke troet, at jeg skulle opleve."
Ejvind Olesen startede som trafikelev ved DSB, men journalistikken vandt. Som ung sportsjournalist på Frederiksborg Amts Avis og Ritzau fik han i 1970 en fremragende idé. Hvorfor er der så lidt ishockey at skrive om mellem jul og nytår, funderede han.
Derfor gik han til DIUs formand, Otto Randholm, og til sine forbindelser i Danske Bank. Kreativitet og et stort netværk har altid været en af hans styrker. Resultatet blev Pondus Cup, som kørte i mange år og var med til at løfte ishockeyen.
Dén, der skriver disse linjer, var i december 1970 med til det første pressemøde i Søpavillonen, KSFs gamle klubhus, da Pondus Cup blev introduceret. Det blev i øvrigt min første turnering som ishockeyjournalist på B.T.
Ejvind har været med i en farverig periode, hvor Danmark tog det første tilløb fra C-nation til dét, vi kender i dag. I IIHFs strukturudvalg markerede han sig som arkitekt til en ny turneringsform med 16 hold i VMs A-gruppe. Den blev sågar opkaldt efter ham.
Jeg mindes også en bizar episode i foråret 1999 med en voldsom hetz, trusler og banken på døren om natten, som tog så hårdt på Ejvind og familien, at han måtte trække stikket og lade næstformand Asger Juul tage telefonen.
Fanden var løs efter en fejlafgørelse i Sportsudvalget, og DIUs bestyrelse måtte til Rungsteds raseri træde i aktion og underkende Sportsudvalget. Ejvind og "hans" klub blev dog venner igen.
De seneste år kom han ikke i skøjtehallen på grund af svagt helbred, men han fulgte klubben på afstand og havde altid et par velplacerede kommentarer.
Ejvind startede med at skrive noter om sport som 13-årig i det lokale ugeblad, Vildbjerg Tidende. Og han sluttede med en ugentlig klumme for 600 Facebook-venner, primært fra rejsebranchen, sporten og politikere.
De seneste uger måtte han undskylde sine trofaste læsere, at han desværre ikke havde kræfter til at skrive mere.