“Pinligt, pinligt, pinligt – det var alt for dårligt i dag,” lød det fra Aalborgs Tobias Ladehoff efter kampen. Ordene opsummerede godt forskellen på de to mandskaber denne aften.
White Hawks dominerede fra første faceoff og til slutsignalet. På en aften, hvor Nordjyske Bank Arena kogte, leverede høgene flot hockey over hele linjen - og bagest stod August Hedlund som en mur. Den svenske keeper tog alt, hvad han skulle, og blev fortjent kåret til Man of the Match, sponsoreret af Frøken Madsens Spisehus i Sæby.
Kampens højdepunkt var naturligvis resultatet - en overbevisende 5-1 sejr til White Hawks, der sagtens kunne være blevet endnu større, hvis ikke det havde været for tidligere Frederikshavn-keeper Georg Sørensen, som trods alt holdt cifrene nede med flere store redninger.
Målscorere:
-
1-0: Santeri Suistio (assist: Anton Stenbakken, Gorm Topholt)
-
2-0: Mikkel Bertelsen, PP (assist: Gorm Topholt, Brandon Frattaroli)
-
3-0: Ben Freeman (assist: Brandon Frattaroli, Santeri Suistio)
-
4-0: Mikkel Bertelsen, PP (assist: Aleksi Ainali, Thomas Spelling)
-
1-4: Julian Jakobsen
-
5-1: Mikkel Skov (assist: Thomas Spelling, Ben Freeman)
En aften, hvor alt gik op i en højere enhed, og hvor White Hawks for alvor viste, at Nordjyske Bank Arena igen skal være en fæstning i denne sæson.
Missede du fredagsbraget? Fortvivl ej - allerede søndag den 21/9 kl. 15:00 venter næste hjemmekamp, når Rødovre Mighty Bulls gæster Nordjyske Bank Arena. En perfekt familiekamp på et børnevenligt tidspunkt. Sørg for at sikre dig billet og vær med, når vi sammen fortsætter festen på hjemmebane!
Mogens Jørgensen var på besøg i Nordjyske Bank Arena, og der kom denne reportage ud af det: