Aalborg Pirates er nået til enighed med Sonny Hertzberh fra Hvidovre Ishockey Fighters for resten af indeværende sæson. 
Hvidovre Ishockey Fighters har udvist stor forståelse for at Sonny Hertzberg ønskede at efterprøve sit talent i den resterende del af sæsonen i Aalborg, hvilket alle parter er taknemmelige for.

Hertzberg tiltræder i Pirates med det samme og vil få debut på tirsdag, hvor netop Hertzbergs tidligere klub, Hvidovre Ishockey Fighters kommer på besøg i Gigantium.

- Der er lavet en akktraktiv aftale med Sonny Hertzberg, der kommer til Aalborg for at forsøge sig at tilspille sig en plads på holdet for den kommende sæson. Vi er rigtig glade for villigheden til samarbejde, som alle parter har udvist i denne situation, udtaler adm direktør Thomas Bjuring

Sonny Hertzberg har fået sin hockeymæssige opvækst i Herning, men tog i en ung alder til Sverige, hvor han var omkring Rögle og Frölunda ungdomshold. Han har også været i Nordamerika, hvor det blev til 32 kampe for Oshawa Generals i OHL. Siden hjemkomsten til Danmark forud for sæsonen 2015/16, har Hertzberg spillet for Herlev Eagles, Herning Blue Fox samt Hvidovre Ishockey Fighters.

- Vi har fulgt Sonny igennem en stor del af sæsonen, hvor han har spillet for Hvidovre. Vi kender til hans store kvaliteter på isen, og vi er stolte af, at han har valgt at skrive under med os for resten af sæsonen, udtaler Ronny Larsen.

Hertzberg har tidligere repræsenteret Danmark ved U18 og U20 VM turneringer.


Optakt: Aalborg Pirates mod Hvidovre Fighters Kabanov sikrede 2. pladsen