Licensudvalget har ikke kunnet godkende de endelige vilkår for samarbejdet mellem Blue Fox og Jeremy Beaudry
Den canadiske back Jeremy Beaudry kommer alligevel ikke i aktion for Herning Blue Fox.
Det sker, fordi Licensudvalget trods tidligere indikationer herom til Herning Blue Fox, ikke har kunnet godkende de endelige vilkår for et samarbejde mellem Herning Blue Fox og Jeremy Beaudry.
Den endelige kontrakt mellem parterne ville betyde, at Herning Blue Fox ville overstige det i Metal Ligaen godkendte lønloft.
Det skal understreges fra Licensudvalgets side, at Herning Blue Fox i denne proces har handlet i god tro, og ud fra den vejledning de har fået fra Licensudvalget. Der er således ikke noget at bebrejde Herning Blue Fox, der ikke ønsker at anke sagen.