Aalborg Pirates-Sønderjyske 4-1 (0-0,3-1,1-0) Aalborg tog sin tredje sejr på stribe og er tilbage på ret kurs efter de tunge nederlag i sidste uge, mens sønderjyderne igen er nede på jorden - nu med to nederlag på stribe - og forpassede muligheden for at rykke længere væk fra Rungsted og Rødovre i Metal Ligaens nedre halvdel.
De to hold leverede en jævnbyrdig første periode, hvor målene udeblev.
Sønderjyske kom uden den karantæneramte Jacob Schmidt-Svejstrup og langtidsskadede Mathias Borring og tog ganske godt fat fra start, inden kampen gled over på Aalborgs hænder i den anden halvdel af første periode.
Nordjyderne var stadig uden en håndfuld spillere, og fik scoret det første mål i det 29. minut, da Jake Smith igen-igen scorede for hjemmeholdet. Han viste igen sit stærke aftræk og satte pucken ind bag Pettersson, der igen havde fået tjansen som målmand hos sønderjyderne.
Det var ganske velfortjent, at Angelo Miceli fik udlignet for Sønderjyske blot tre minutter senere, da han slap helt ind bag hjemmeholdets forsvar. Miceli var stensikker foran Sørensen, der fortsatte i Aalborg-målet.
Det gik stærkt midt i anden periode, hvor Eric Engstrand med en fint og teknisk veludført træk fik scoret til 2-1 for Aalborg, der også fik øget til 3-1 blot 19 sekunder senere.
Ty Farmer stødte med helt frem og stod pludselig fuldstændig fri foran Pettersson, som Farmer "skød igennem" ved nærmeste stolpe.
En anden periode, hvor Aalborg nærmest "snigskød sig" til en komfortabel føring i en anden periode, der faktisk også var ganske tæt.
Aalborg var bare skarpest og fik i tredje periode styr over den defensiv, der har haltet på det seneste.
Julian Jakobsen fik sat en streg under hjemmesejren med sin 4-1-scoring med et par minutter igen. Den faldt i tomt bur.