Der er lidt over en måned til Metal Final4-festen begynder i Aalborg. Og på onsdag klokken 12 – lige nøjagtig om 48 timer i skrivende stund – begynder billetsalget for de tilskuere, der er Unlimited-kunder.
Priserne på billetterne kommer til at afspejle, at der er en fordelagtig besparelse, hvis man køber et ”weekend-turpas” til alle tre kampe, så man kommer til at opleve hele festen, der bliver med hele to fanzoner for de mange hockeyfans, der vælger at tilbringe weekenden i Aalborg.
- Vi satser på fuldt hus til alle tre kampe. Og her i Aalborg glæder vi os til at tage imod fansene fra Herlev, Odense og Herning, der kommer til at se holdene løbe på isen i specialdesignede Metal Final4-trøjer, siger Thomas Simonsen, Head of Brand & Event i Aalborg Pirates.
- Vi oplevede i Vojens i sidste sæson, hvor stærkt eventet er, når vi er fire klubber om arrangementet. Vi er alle stærkt opsatte på at skabe en kæmpe fest for de tilskuere, der kommer til Aalborg, tilføjer Martin Secher, kommunikations- og marketingmanager for Odense Bulldogs.
- Den VM-inspirerede fanzone bliver et sted, hvor hockeyfans – i alle aldre og fra alle klubber – kan mødes og hygge sig. Der er planlagt ”fan battles”, spil af forskellig art, koryfæer på scenen, hyggemusik og alle mulige andre aktiviteter. Der være et større udbud af kulinariske lækkerier, hvor de glade hockeyfans kan få stillet sulten. Så selv om man kommer langvejs fra, kommer man ikke til at kede sig, siger Oliver True, der er salg, event og SoMe-ansvarlig for Herlev Eagles.
Programmet for Metal Final4:
9. januar 17:45: Herning Blue Fox-Odense Bulldogs
9. januar 20:30: Aalborg Pirates-Herlev Eagles
9. januar 17:45: Herning Blue Fox-Odense Bulldogs
9. januar 20:30: Aalborg Pirates-Herlev Eagles
10. januar 19:00: Finale mellem de to semifinalevindere