Nordjyske Bank Arena kan blive kampens X-faktor. Med fuld smæk på lægterne kan hjemmebanefordelen tippe de små marginaler vores vej. Kære publikum og sponsorer - kom og støt byens hold.
Køb billet til søndagens opgør her
Ben Freeman før kampen
Assisterende kaptajn Ben Freeman ser både læring og muligheder i søndagens møde med topholdet:
-
Om Herning-kampen:
“Vi viste flot moral med et stærkt comeback. Det rakte ikke helt, men vi kan tage meget med og bygge videre. Der blev ikke sagt noget magisk i pausen, bare små justeringer og fokus på at spille vores spil.” -
Om Herlev-opgøret:
“Det bliver en stor test og en chance for at vise, hvilket hold vi er. Vi tager skridt frem hver kamp, og nu handler det om at tage det næste.” -
Om tilværelsen i Frederikshavn:
“Byen er fantastisk, og klubben samt holdkammeraterne har taget rigtig godt imod os. Jeg er taknemmelig for at være landet her.”
Kampinfo og fanaktiviteter
-
Kampstart: Søndag kl. 15.00
-
Gratis snacks: Lays Chips til de første 500
-
Autografskrivning efter kampen i cafeteriet ved fanshoppen:
Gorm Topholt, Thomas Spelling, Sebastian Holm og Filip Persson.
Det er Filips første autografsession, så vi forventer stort rykind.
Støt Supporternes Spiller
Indsamlingen er gået over al forventning. Målet på 50.000 kr. er nået, og i skrivende stund står tælleren på 68.500 kr. Vi jagter 100.000 kr. inden slutsignalet på søndag.
For privatpersoner
-
Minimum 200 kr. giver adgang til lodtrækning om udebanetrøjen “Supporternes Spiller”.
-
For hver 10.000 kr. tilføjer vi en ekstra gave i lodtrækningen.
-
Jo flere gange du støtter, jo flere lodder får du.
-
MobilePay: 46442 - vælg Supporternes spiller og støt med minimum 200 kr.
For erhverv
-
1.000 kr. ekskl. moms uden markedsføring og billetpakke
-
Fra 2.500 kr. ekskl. moms inkl. 2 VIP-billetter til spisning i Nordjyske Bank Lounge
-
Logo på vores Supporternes Spiller-opslag på LinkedIn og Facebook
-
Betal via MobilePay eller skriv til dennis@elitenord.dk for faktura
Følg med i indsamlingen her: https://whitehawks.dk/nyheder/supporternes-spiller-vi-er-i-mal/
Søndag gælder det. Saml venner, familie og kolleger. Lad os fylde Nordjyske Bank Arena og være forskellen på isen. Kom så White Hawks.