Der er kampe, der hurtigt går i glemmebogen. Det er de fleste. En del kampe bliver stående et stykke tid. Og så er der dem, der virkelig brænder sig fast i hukommelsen. Enten for det gode (de er i klart overtal) eller for balladen.
Her er tre eksempler fra sidstnævnte kategori. Altså balladen.
Inden den sidste kamp i sæsonen 1970-71 i Gladsaxe Skøjtehal mellem Gladsaxe og KSF havde hjemmeholdet allerede sikret sig det danske mesterskab, men dramaet lurede alligevel fra første fløjt.
Luften var iskold mellem de sjællandske ærkerivaler, og i den hadske stemning udvandrede KSF-spillerne i anden periode i protest mod ”Gladsaxes svinske og farlige spil”.
KSFs anfører og formand, legendariske Guddi Høybye, tog ansvaret for udmarchen og blev idømt to års karantæne. Straffen blev senere sat ned til ét år. I værste fald kunne klubben fra Østerbro være blevet degraderet for ikke at have fuldført turneringen, men fik lov at blive i 1. division. Året efter vandt den i øvrigt sit niende mesterskab.
En anden kamp, der står printet skarpt i min erindring, var druk- og flaskeskandalen i næstsidste runde to år senere i Herning for øjnene af 3.700 tilskuere i et totalt proppet messecenter. Modstanderen var Esbjerg. De to jyske hold kunne heller ikke li’ hinanden.
Kampen udviklede sig til en kaotisk og blodig affære, som i flere dage stjal overskrifter i alle medier og var til stor skade for sportens image. Hvad der skulle have været den store propaganda for hockeyen på direkte tv blev det hårdeste knockout i DIUs historie.
Da der i tredje periode med Esbjerg-føring 5-3 efter 5-0 for anden gang blev kastet en flaske på isen, var festen slut. I den oppiskede atmosfære turde dommerne ikke lade kampen fortsætte. Den var ude af kontrol med ophidsede spillere og flere hundrede berusede tilskuere.
Da hallen var tømt, fandt man udover de 4.414 pilsnere, restauranten havde solgt, 6.340 ekstra ølflasker samt i hundredvis af øldåser, 17 halve flasker snaps, tre halve flasker gin, tre halve flasker whisky, en hel flaske af noget hjemmebrændt, to lommelærker og et utal af kyllinger.
Med øjeblikkelig virkning stoppede man efter henstilling fra Herning Ishockey Klub alt salg af øl til ishockey i ”skammens hal”.
En chokeret og rystet DIU-ledelse dikterede en omkamp i Forum i København. Esbjerg rasede over beslutningen og var mest stemt for at boykotte kampen. De følte sig udsat for groft tyveri. Et justitsmord. Men frygten for degradering fik dem alligevel til at tage turen til København.
For at gøre en lang historie kort: Herning vandt omkampen 3-2 på Steen Schous sejrsmål 51 sekunder før tid. Og med 8-5 sejren dagen efter i Rungsted kunne Herning-spillere efter hjemkomsten en sen søndag aften lade sig hylde af 500 ellevilde supportere på byens torv for klubbens første DM-guld.
Fra de ”glade 70’ere” til en anden crazy historie. Måske i den lidt mere spøjse afdeling med undertitlen ”danser med dommer”.
Et vildt og spektakulært håndgemæng mellem en spiller og en dommer krydrede den første kamp i DM-finalen i 2006 i den nedslidte hal i Samsøgade mellem AaB Ishockey og SønderjyskE.
Det startede med en svinestreg af Brad Rooney mod AaB-anføreren Bo Nordby midt i tredje periode. Og pludselig var fanden løs. Blandt andet i skikkelse af den nordjyske fjerdekædespiller Martin Thimm. Han sprang ind fra boksen og smed handsker og hjelm for at hævne sin kaptajn.
I kæmpeslagsmålet kom den temperamentsfulde Martin Thimm også i infight med linjedommeren Ronnie Jakobsen. Det tjener VM-dommeren til ære, at det efter en minutlang brydekamp lykkedes ham at nedkæmpe Thimm og få ham ekspederet derhen, hvor han hører hjemme. Langt væk fra isen.
Hoveddommer Søren Helbo var tilsyneladende så optaget af den store klump af spillere, at han ikke opfattede alvoren i AaB-vildmandens ageren og nøjedes med at give ham game misconduct.
DIUs Disciplinærudvalg fandt kendelsen for blød og skærpede dagen efter straffen til matchstraf og to spilledage. Hvad var der mon sket, hvis Thimm havde fået fat i Rooney?
Var det på opfordring fra cheftræner Heinz Ehlers, at Martin Thimm sprang over banden - måske for at trække en af modstandernes nøglespillere med ud - eller var det hans egen idé?
”Jeg har ingen forståelse for, at en spiller begynder at bryde med en dommer. Det er uacceptabelt og kan ikke tolereres. At spillere i det psykologiske spil i playoff forsøger at stresse modstandernes bedste er én ting, men her gik en spiller langt over stregen,” sagde Heinz Ehlers.
”Både Martin og AaB er ked af det. At han er blevet straffet af unionen er helt i orden. Jeg er imponeret over Ronnie Jakobsen. Han optrådte meget professionelt.”
Martin Thimm: ”Det var min egen idé. Jeg ville have fat i deres nr. 10 (Rooney, red.), men linjedommeren gjorde sit arbejde godt. Han var for stærk for mig.”
Et par ord om det sportslige. AaB vandt den første finalekamp 8-3, men Sønderjyske vandt fortjent serien med 4-2 i kampe.
Ikke mange troede på SønderjyskE inden sæsonstarten, men de imponerede stort. Som Danmarks førende spilleragent, Bjarne Madsen, formulerede det:
”Tre faktorer har været afgørende. Træner Mario Simioni, sammenholdet og en håndfuld indkøb af kvalitetsspillere, der sætter holdet over deres egen personlige succes. Mario kom tilbage til Vojens på det helt rigtige tidspunkt før jul sidste år og har med stor dygtighed og en smittende entusiasme fået det bedste frem i alle. Ikke mindst de danske spillere, som virkelig er blomstret op.”