Journalist Peter Fredberg skriver om de to kampe mod Polen i 1991. Desværre: Adieu, Albertville
Nedtællingen til OL-kvalifikationsturneringen 29. august-1. september i Sparekassen Danmark Isarena i Aalborg mod Storbritannien, Japan og Norge er i fuld gang. Skal det lykkes Danmark for anden gang i historien at kvalificere sig til OL i ishockey?
Vi har lov at drømme.
Men inden det går løs i Aalborg så lad os skrue tiden tilbage til allerførste gang, Danmark kvalificerede sig til de afgørende kampe om en billet til det eksklusive olympiske selskab.
Vi er i april 1991. Året før OL i franske Albertville. Danmark havde netop vundet C-gruppen i København og skulle i en olympisk duel over to kampe møde nr. 4 i B-gruppen, det nyoprykkede A-gruppehold Polen (A-gruppen var fra 1992 udvidet fra otte til 12 hold).
Den første kamp blev spillet i Brøndby-Hallen med godt 4.000 tilskuere, og få dage senere var der returkamp i Oswiecim (Auschwitz).
Polens høje tempo var et chok for Danmark i første periode i Brøndby-Hallen. Et er at vinde C-gruppen, noget andet at følge med i tempoet i toppen af B-gruppen. Inden for elleve minutter scorede polakkerne fire mål og gik til pausen med en føring på 5-0.
En ros til Danmark efter nederlaget på 4-6. De kom stærkt tilbage og vandt de sidste 40 minutter 4-1 med to mål i anden periode af Danmarks i særklasse bedste spiller Heinz Ehlers - 2-6 målet en perle af et håndledsskud i fuld fart - og scoringer af Jens Nielsen og Anders Bach i tredje periode.
"Jeg havde på forhånd mine bange anelser til første periode. Der skete nøjagtig dét, vi også kom ud for i flere kampe i B-VM for to år siden i Norge," sagde Heinz Ehlers.
"En anden afgørende ting: Polakkerne er fantastisk sikre i afslutningerne og udnytter vores fejl med dræbende effektivitet. Selv i første periode havde vi lige så mange chancer som dem, men formåede ikke at score på én eneste."
Om mulighederne for at hente den polske to måls-føring i returkampen sagde Heinz Ehlers:
"Vi må ikke give blottelser bagude, og når vi er i angreb, skal vi spille aggressivt og score, når chancen er der. Som hold er Polen bedre end os, men bestemt ikke umulig at slå. Nu er vi forberedt på, hvor hurtigt de kommer."
Landstræner Per Holten Møller havde denne kommentar:
"Når vi forærer dem tre mål og kommer bagud 0-5, er det en halv sejr at tabe 4-6. Jeg er meget tilfreds med anden og tredje periode. Spillerne var nok lidt for duperede af modstanderne og blev taget på sengen, inden de havde vænnet sig til tempoet og rystet nerverne af sig."
Kaptajnen Frederik Åkesson: "Havde vi i løbet af ugen haft en træningskamp mod et stærkt svensk hold, som kunne have trukket os op i tempo, havde vi utvivlsomt klaret os endnu bedre."
Polen fulgte op på 6-4 sejren med at vinde i Oswiecim med 9-5. Adieu, Albertville.
"Der er ingen grund til at skamme sig over de to nederlag. Vi var oppe mod en klassemodstander og gjorde en god figur. Det er ikke dårligt at score ni mål i de to kampe," lød det fra Heinz Ehlers.
Spillerne var i sovebus på den lange vej til det sydlige Polen. Efter træningen på førstedagen var de på besøg i arbejds- og udryddelseslejren Auschwitz-Birkenau, verdens første massemordsfabrik, hvor en million jøder blev dræbt, og i tusindvis af romaer, homoseksuelle, handicappede og politiske modstandere led samme skæbne.
"Det gjorde et stærkt indtryk på os alle. Det var et besøg, vi aldrig vil glemme," sagde Per Holten Møller.