Der er nogle hundrede landskampe at vælge imellem. Men fra jeg som ung journalist skrev om min første ishockeylandskamp i B.T. i 1970 og frem til Danmarks debut i A-gruppen i 2003, er kampen mod Tyskland i B-VM i Odense i 1999 i mine øjne den bedste, landsholdet har spillet.

Mange vil huske den danske opvisning og suveræne 6-1 sejr over den mangeårige A-nation. En sejr, som for alvor gav Hockeydanmark troen på, at det kun er et spørgsmål om tid, inden fremstormende Danmark er A-nation.

Selv om de rødhvide helte vandt B-gruppen, var det ikke nok. Der var nemlig ikke direkte oprykning dét år. Danmark måtte igennem endnu tre VM-turneringer blandt de næstbedste (Polen, Frankrig og i 2002 i Ungarn), før de endelig var i mål.

Jeg glemmer sent det ekstatiske scenarie. Den sydende fynske arena i jubelamok og de rødhvide løver i futtog på isen.

Med blanke øjne sagde en rørt DIU-formand Ejvind Olesen: ”Det her er det største, jeg har været med til.”

Troede man, at 3-1 sejren dagen forinden i Rødovre mod OL-kvartfinalisterne i Nagano ’98, Kasakhstan, var toppen af landsholdets formåen, blev man klogere. Det kunne gøres endnu bedre.

Heinz Ehlers blev kåret som bedste danske spiller og fik overrakt et ur af DIUs næstformand, Asger Juul. Landsholdets general skøjtede derefter direkte over til sin 21-årige holdkammerat, fremtidens mand Kim Staal, og gav ham uret.

”Kim giver den stålet i hver kamp og scorede to mål (5-1 og 6-1, red.). Han har alle de kvaliteter, der skaber en klassespiller. Har det indtil nu knebet for ham at tage en fast plads i Malmö Redhawks, har han virkelig fået selvtillid her i VM,” sagde Heinz Ehlers.

Den tyske coach, den gamle landsholdsstjerne Hans Zach, tog nederlaget med fatning og gratulerede sin kollega, Jim Brithén.

”Vi fik en lektion i aften af et stærkt, homogent dansk hold. Danmark har udviklet sig til en god ishockeynation og imponeret i denne turnering,” sagde han.

For en af de danske spillere fik sensationssejren en ekstra dimension. Den 31-årige back Frederik Åkesson spillede sin landskamp nr. 160, én mere end den tidligere rekordholder, Rungsted-legenden Per Holten Møller.

Nordjyden blev hyldet på isen inden kampen og kvitterede med en af sine bedste landskampe.

”Det er den største dag og den største sejr i mine 14 år på landsholdet,” sagde han.

18-årige Morten Green skulle have været med på bænken, men flyet fra U18-VM i Frankrig var to timer forsinket. Han måtte nøjes med at kigge på fra tilskuerpladserne.

Yngstemanden fik sin VM-debut i seniorregi to dage senere mod Ungarn i Rødovre (5-1) og skrev historie. Det var hans tredje VM-turnering på tre en halv måned. I den første vandt han bronze med U20-landsholdet ved B-VM i Ungarn.

Morten Green havde netop skrevet kontrakt med Leksand. Som den syvende dansker i Elitserieklubben i Dalarne. Den første var Heinz Ehlers 17 år tidligere.

 Da Morten sluttede på landsholdet i 2017, toppede han den danske landsholdsstatistik med 316 kampe og 19 VM-turneringer i træk.

Jeg nægter at tro, at hans rekord nogensinde bliver slået. Det bliver i hvert fald ikke i min levetid.

Efter sin VM-debut mod ungarerne (spillede halvanden periode i A-kæden med Heinz Ehlers og sit idol Jens Nielsen) sagde han:

”Det var ikke helt let at komme fra en juniorturnering. Man skal vænne sig til tempoet. Men sjovt at være med i den succes, VM er blevet. Det er en fantastisk oplevelse at spille på sådan et hold.”

Den største sensation på VM-holdet anno 1999 var den 23-årige Vojens-målmanden Dan Jensen, som egentlig kun var udtaget som tredjekeeper, men blev kastet ind fra starten.

I de første seks kampe var han kun blevet passeret syv gange, og på fridagen inden den sidste kamp mod Storbritannien (5-5) inviterede jeg ham (med Jim Brithéns tilladelse) på Casino Copenhagen på Amager. Dan havde jo vist, han var en vinder.

Jeg stak ham 1.000 kr. (som jeg havde fået af B.T.). Dan vekslede dem til 20 jetoner a 50 kr. Så fik han 30 minutter ved rouletten til at vise sin klasse.

”26 er mit nummer i Vojens og på landsholdet,” sagde han og lagde forsigtigt ud med en enkelt jeton på lykketallet i sit livs første casinosatsning.

Han prøvede fire-fem gange mere med det sorte tal 26 i forskellige kombinationer. På otte minutter var han blevet 500 kr. fattigere.

”Nu satser vi,” sagde han og spillede fire gange i rap 250 kr. på rød – og vandt hver gang.

”Er man en klog mand, skal man vist stoppe her,” udbrød debutanten. Og fortsatte.

Krigslykken begyndte at vende. Men i det sidste spil, inden de 30 minutter var gået, var heldet med ham. Han sluttede med et overskud på 150 kr.

Med 1.000 kr. i startkapital kom han ud af casinoet med 1.150 kr. på lommen. Jovist, Dan er en vinder.

”Fantastisk spændende at sidde ved rouletten. Jeg kan li’ atmosfæren. Lagde du mærke til fyren ved siden af. Han vandt 43.000 kr. på tre spil. Det var helt vildt,” sagde han.