Den ene var den første, der fejrede century (spillede kamp nr. 100 med løven på brystet).
Den anden rundede som den første landskamp nr. 200.
Og den tredje er den eneste, som har været med i flere end 300 landskampe.
Vi taler om trioen Bent Roland Hansen, Frederik Åkesson og Morten Green. Gladsaxes supermålmand, det nordjyske fyrtårn og den nordsjællandske rekordmand.
Tre spillere, som med flammeskrift har skrevet sig ind i dansk ishockeys historie.
Bent Roland Hansen var mere end nogen anden nøglespilleren bag Gladsaxes fem DM-titler i perioden 1967-75. To gange blev han kåret som ”Årets Spiller”, og han deltog i ni VM-turneringer.
Han døde af kræft i oktober 2011 i en alder af blot 63 år. I 2016 blev han optaget i DIUs Hall of Fame.
Da denne signatur i december 2006 i B.T. satte alle tiders danske landshold (det var før NHL-generationen), valgte jeg ham som målmand i skarp konkurrence med Peter Hirsch, Jan ”Sild” Jensen og George Galbraith.
”Jeg vil være et skarn, hvis jeg ikke føler mig beæret. Det er sjovt at blive mindet om de gode, gamle dage. Jeg har ikke haft noget med ishockey at gøre siden 1979,” sagde den 58-årige piberygende byggesagkyndige dengang.
Jeg havde fulgt ham siden 1970 og beundret hans skøjteløb og evne til at læse spillet. Med målmandsudstyr løb han næsten lige så godt som mange markspillere.
”Vi havde ingen penge derhjemme. Skulle jeg dyrke sport, måtte det ikke koste noget. Jeg havde ikke råd til skøjter. Men ville jeg stå på mål, måtte jeg få udstyret. Derfor blev jeg målmand,” fortalte han.
Jeg husker Bent Roland Hansens landskamp nr. 100, som også var afslutningen på en lang landsholdskarriere.
Den historiske dato var 19. marts 1978. Danmark udklassede Belgien 22-1 i en parodi af en VM-kamp i det berømmelige softice-VM i Las Palmas på ferieøen Gran Canaria.
Min hovedhistorie var ikke jubilæet, men et interview med en dybt deprimeret landstræner Richard David.
Efter første periode mod belgierne blev han i omklædningsrummet til 12 minutter inde i anden periode, inden han vendte tilbage til boksen.
”Det var min måde at vise spillerne, at jeg er skuffet over dem. Vi havde en aftale om, at øl og spiritus var bandlyst under turneringen, og den brød de,” sagde han.
”Jeg tror, at Boris Kulagin og jeg og et par af de unge spillere er de eneste, der overholdt forbuddet. Tredjepladsen i C-VM har ingen værdi for mig.”
Den var dog nok til, viste det sig, at Danmark året efter spillede i B-gruppen for første gang. Det var i Galati i Rumænien. Oprykkeren Østrig havde brugt en ulovlig spiller, men i stedet for at smide østrigerne ud, valgte man at udvide B-gruppen.
Fighteren og humørbomben Frederik Åkesson spillede sin landskamp nr. 200 i en VM-generalprøve mod Polen i Intrum Justitia Cup i Odense 7. februar 2003. Danmark vandt 2-1 i sin første landskamp på hjemmebane som A-nation. Som et kuriosum kan nævnes, at da Frederik Åkesson debuterede i 1986, var landsholdets yngstemand, Malmö Redhawks’ supertalent, Frans Nielsen, to år.
”Jeg havde været væk fra landsholdet i over et år, men har hele tiden troet på, at fortsatte jeg med at træne målbevidst og seriøst, ville jeg komme på landsholdet igen,” sagde Frederik Åkesson efter sit comeback.
”For mig er ishockey en livsstil. Jeg nyder at komme til træning og glæder mig til hver kamp. Fællesskabet omkring sporten tæller utrolig meget. Jeg føler mig privilegeret og er taknemmelig over alt det, jeg har nået.”
Frederik Åkesson sluttede på landsholdet efter VM i Østrig i 2005. Han nåede 231 landskampe (19 mål, 45 assist og 64 point) og deltog i 15 VM-turneringer. Optaget i DIUs Hall of Fame i 2017.
Nu til en af de mest unikke danske landsholdsspillere gennem tiderne, Morten Green.
Han spillede 30. august 2016 sin landskamp nr. 300 i en test i Riga mod Letland og kom i eksklusivt selskab. Kun syv spillere havde inden da rundet et tredobbelt century på deres respektive nationshold.
Jeg kan ikke lade være at tænke på, at første gang, Morten var i de store rubrikker, var i B.T. i 1995. Anledningen var, at han havde sat rekord med tre danske mesterskaber: U14, U16 og U18. Han scorede i løbet af sæsonen sammenlagt 330 point. I Rungsteds 5-1 sejr i U14-finalen mod Herning lavede eleven fra 8. klasse på Usserød Skole alle fem mål.
”Hele familien er bidt af ishockey. Jeg er født ind i sporten. Og jeg er vild med den,” sagde han.
Morten Greens debut på landsholdet fandt sted i den ungarske by Dunaújváros 6. november 1998 i en fire nationers-turnering som optakt til B-VM senere på sæsonen i Rødovre og Odense. Han gik i 3. G på Rungsted Gymnasium. Supertalentet var 17 år og syv måneder og en af de yngste spillere nogensinde på det danske seniorlandshold.
”Jeg glemmer aldrig min debut mod Polen. Jeg spillede i kæde med fætrene Kim Staal og Christian Fabricius. I den anden kamp mod Holland scorede jeg to mål. Efter det første hentede Mads True pucken i målet. Jeg har den stadig. Den ligger hjemme i en kasse sammen med andre klenodier,” sagde Morten Green.
Ved VM i Minsk i 2014 mod Canada spillede han landskamp nr. 257 og overhalede Jesper Damgaard.
Og sidste gang, han trak trøjen med løverne over hovedet, var 15. maj 2017 ved VM i Köln mod Italien. Kaptajnen med det store hockeyhjerte og den brændende stolthed over at repræsentere sit land spillede landskamp nr. 316. Han var på isen i det allersidste skifte i 2-0 sejren over Italien.
Jeg er ret sikker på, at Mortens landskamprekord aldrig bliver slået. Selvfølgelig er der spillere med klasse til at slå den, men de spiller i NHL eller er på vej derover og er desværre kun glimtvis til disposition for landsholdet.
Morten Green er i dag 39 år og kan se tilbage på en landskampscore på 53 mål, 120 assist og 173 point og 19 VM-turneringer i træk. Kun i to VM-kampe måtte han stå over med en skade. Rungsted-drengen spillede 16 professionelle sæsoner i Sverige og Tyskland.
Den legendariske playmaker har som eneste dansker bestået agenteksamen under SICO, ishockeyspillernes fagforening i Sverige, og arbejder i dag for Sports Management Group. Heldigvis er han blevet i hockeyen.