20. februar 2019 blev den danske ishockeyligas protektor, prins Henrik, bisat. Siden 1993 har han lagt navn til den fornemme sølvpokal, Prins Henrik’s Cup, som overrækkes til de danske mestre.
De første, der modtog HKH Prinsens Pokal, var Esbjerg, og de seneste to år har den også stået solidt og godt i det vestjyske. (artiklen her er fra 2018, red.)
Jeg har fundet et herligt billede af prinsen fra Brøndby-Hallen i 1994. Han er flankeret af dronningens ceremonimester Christian Eugen-Olsen og Danmarks Ishockey Unions formand, Ejvind Olesen. Overskriften i BT hed: ”Henrik heppede forgæves”.
Danmark sluttede VM-turneringen med et 5-7 nederlag mod Japan og blev henvist til femtepladsen i B-gruppen.
Prins Henrik var kørt fra Fredensborg ved middagstid og nåede frem i begyndelsen af 2. periode ved stillingen 2-2. Den royale tilstedeværelse inspirerede desværre ikke de danske hockeyløver til at sætte kronen på værket.
Efter kampen blev den røde løber rullet ud, og prinsen hilste på de to holds spillere. Han kunne ikke være til stede tidligere på sæsonen, da Herning Blue Fox vandt Prins Henrik’s Cup og tog nu en smuk revanche.
I februar havde han været i Lillehammer og sammen med Dronningen og den svenske kongefamilie jublet over Tre Kronors OL-guld i den dramatiske finale mod Canada med Peter Forsbergs genistreg på straffeslag som højdepunktet.
Prins Henrik var også på isen efter den afsluttende kamp i Rødovre Skøjte Arena, da Danmark spillede 5-5 mod Storbritannien og sikrede sig sejren i B-gruppen i 1999. Senere på aftenen var spillerne til guldfest på Skovriderkroen, hvor de blev modtaget af et festfyrværkeri, arrangeret af Christian Eugen-Olsen. Med en check på 50.000 kr. havde DIUs hovedsponsor, Codan, sørget for, at ingen kom til at mangle noget.
Prins Henriks ældste søn, kronprins Frederik, har overværet adskillige kampe, og for anden gang i sit liv var Joachim til hockey, da han i 2015 iført Sønderjyskes farver i overværelse af 5.000 jublende tilskuere overrakte sin fars pokal til Sønderjyske.
To mennesker skal have æren for, at vi for 25 år siden fik en Prins Henrik’s Cup: Christian Eugen-Olsen og Gladsaxes tidligere formand, Max Staal.
”Max havde fået idéen og løb Christian Eugen-Olsen og mig på dørene for at få den gennemført. Christian havde den direkte kontakt til kongehuset, og prins Henrik sagde straks ja,” siger Ejvind Olesen.
”Max Staal og jeg var i ”Sølvkælderen” for at bestille en meget dyr, ægte sølvpokal. Jeg husker ikke, hvor vi havde pengene fra. Det må have været fra en sponsor.”
Christian Eugen-Olsen var en god mand for dansk ishockey. Han var dronningens ceremonimester fra 1990 til 2012 og sad i sidste halvdel af 90’erne i DIUs bestyrelse som formand for medie- og sponsorudvalget. Det var en stor dumhed, da han på et dramatisk repræsentantskabsmøde i 2000 i Korsør blev kuppet ud af unionens bestyrelse, for han kunne noget, som kun få kunne. Når man kommer fra kongehuset, kan man åbne døre.
Christian Eugen-Olsen var glødende hockeyfan. Han havde løbet på skøjter, siden han var dreng og havde spillet på college i Canada. Hans far var formand for HIK og med til at indføre ishockeysporten i Gentofte.