6. februar 1995. 15-årige Michael er på talerstolen i Rødovre Skøjte Arena.

”Tak for den flotte og bedste hal i Danmark. Vi skal nok passe på den,” lover han for øjnene af 3.000 stolte Rødovre-borgere.

Som et symbol på åbningen havde den unge ishockeyspiller fået overdraget ”Den Gyldne Nøgle” af borgmester Erik Nielsen.

Samme Michael Smidt (tidligere Eller) kunne en snes år senere indskrive sig i Rødovre Mighty Bulls’ annaler som en af de mest markante spillere, der har fået deres ishockeyopdragelse i Rødovre Centrum Arena, som skøjtehallen hedder i dag.

Michael debuterede på førsteholdet som 16-årig og sluttede 18 år senere (havde undervejs afstikkere til Hvidovre og fødebyen Aalborg). Han var med til at vinde guld til Rødovre i 1999, sølv i 2001, bronze i 2009 og 2013 og pokaltitlen i 2008.

På Wall of Fame i foyeren hænger den mangeårige kaptajn side om side med klubbens tre NHL-spillere, Jannik Hansen, Mikkel Bødker og Michaels ti år yngre bror, Stanley Cup-vinderen Lars Eller.

Også den daværende kulturminister, Jytte Hilden, var på isen for 25 år siden. Hun sagde: ”Hvis man ikke tør, så vinder man ikke. Og Rødovre er en kommune, der tør.”

Lidt politisk reklame selvfølgelig, men også et varmt skulderklap til Erik Nielsen, der i 2019 kunne fejre 25 års jubilæum som Rødovres borgmester.

Kommunens førstemand har været bidt af hockeyen, siden han som 17-årig smedelærling startede som målmand i Kostalden. I 1978 var han med til at vinde klubbens første danske mesterskab.

Havde Rødovre ikke haft Erik Nielsen, tvivler jeg på, at Danmarks ishockeyarena nr. 1 (den er siden blevet overhalet et par gange) havde ligget på den københavnske vestegn. Der var dem, der mente, at den burde hedde ”Eriks Ark”. Selv var han nu godt tilfreds med navnet Rødovre Skøjte Arena. Denne signatur har i øvrigt spillet et par showkampe med borgmesteren på mål. Han spillede med en pibe i munden.

Første gang, der for alvor blev snakket om en afløser for den nedslidte, primitive og på en eller anden måde alligevel charmerende Kostald, var i 1978, da den daværende borgmester, Einar Dahl-Nielsen, hyldede de nybagte DM-guldvindere.

”Den næste store begivenhed i klubben bliver indvielsen af den ny hal,” sagde han. Den fik byen dog først, da borgmesteren hed Erik Nielsen.

Jeg havde nogle måneder inden indvielsen været på smugkig i nationalarenaen og skrevet om ”et dristigt, smukt og utraditionelt byggeri med en bærende tagkonstruktion i træ, inspireret af OL-arenaerne i Lillehammer.”

Det første mål i den ny arena blev scoret 7. februar, dagen efter indvielsen, på straffeslag af Norges bedste spiller, Espen ”Shampoo” Knutsen. A-nationen Norge slog B-nationen Danmark 1-0.

Ikke nogen stor kamp for de 2.245 tilskuere. Kun én dansk kæde, Jens Nielsen, Ronny Larsen og Søren True, kunne udfordre ”Shampoo” & co, stod der i mit 25 år gamle referat.

Hvor mange hundrede timer, jeg i det seneste kvarte århundrede har tilbragt på pressepladserne i hallen, må guderne vide.

Skal jeg slå ned på det største og mest farverige år, er det helt klart 1999. Mighty Bulls vandt sit sjette danske mesterskab, Danmark vandt VMs B-gruppe, og Danmark Ishockey Union fejrede 50 års jubilæum med en kamp mod Canada.

Efter de 36 grundspilskampe var der ikke meget, der tydede på, at Rødovre ville stryge til tops. De var blevet nr. 6. Men cheftræner Olaf Eller havde timet formen perfekt, og i sæsonens sidste 12 kampe vandt tyrene de elleve.

Grundserievinderne og storfavoritterne fra Frederikshavn White Hawks blev slået 3-0 i finaleserien med 5-4 i den tredje kamp i Frederikshavn.

19 sekunder før tid scorede den russiske playmaker Boris Bykovsky sejrsmålet, som for første gang siden landsmanden Valery Bragins gyldne mål ni år forinden i Herning skaffede DM-trofæet til Rødovre. Et psykologisk vigtigt stød blev sat ind med 5-1 sejren i kamp to i overværelse af et rekordpublikum i den fire år gamle arena på 3.515 tilskuere.

”Jeg har hele tiden troet på, at vi ville blive nr. 1. Også da vi midt i turneringen løb ind i det ene nederlag efter det andet og i otte kampe kun vandt én. Da Anatolij Chistjakov spillede pucken frem til mig, og jeg var alene med målmanden, vidste jeg, at jeg ville score,” siger Boris Bykovsky.

”Jeg havde dén der ubeskrivelige vindende fornemmelse. Og jeg har aldrig været så lykkelig i hele mit hockeyliv som i dét sekund, pucken lå i målet, og holdkammeraterne kastede sig over mig.”

For Olaf Eller var sejren også noget specielt. Han var vendt tilbage til barndomsklubben efter fem år i Rungsted og et i Hvidovre. Det var hans sjette danske mesterskab. De første fem vandt han som spiller, da tyrene havde domicil i Kostalden. Han er den eneste, som har været med i alle Rødovres seks titler.

8. april 1999 – to uger efter den sjællandske guldtriumf – startede B-VM i Rødovre og Odense.  Den sensationelle 6-1 sejr over Tyskland i Odense var turneringens højdepunkt. En drømmekamp og en folkeligt gennembrud for sporten i Danmark. På gader overalt i kongeriget blev der pludselig snakket ishockey.

Heinz Ehlers blev kåret som bedste danske spiller mod de slagne tyskere og fik overrakt den obligatoriske præmie, et ur. Den rutinerede playmaker mente, at den unge to måls-skytte, Kim Staal, havde fortjent hæderen og skøjtede over og gav ham uret. Hvilken gestus.

Sejren banede vejen for en direkte finale i den sidste kamp mod Storbritannien i en totalt udsolgt Rødovre Skøjte Arena.

Kampen sluttede 5-5 i et veritabelt drama. Lige nøjagtig nok til, at Danmark sluttede på førstepladsen. Rødovre Skøjte Arena eksploderede i jubel. Og spørgsmålet er, om der siden har været så vild en stemning i hallen.

Desværre var det netop dét år, hvor der ikke var direkte oprykning til A-gruppen. IIHF havde i sin visdom fundet ud af, at de bedste hold fra B-gruppen skulle møde de dårligste fra A-gruppen i en kvalifikationsturnering i Amiens i Frankrig. Og her kiksede det.  Danmark måtte vente på oprykning i tre år.

14. december 1999 fejrede DIU 50 års jubilæum med en kamp mod Canada. Mange vil huske 0-47 ydmygelsen mod hockeysportens moderland ved VM i Stockholm 1949. 3.000 tilskuere i Rødovre Skøjte Arena så det udvalgte canadiske hold, primært bestående af spillere fra de europæiske ligaer, vinde 2-1, men det danske hold vandt respekt.

Det store lyspunkt var den 20-årige målmand fra Troja/Ljungby, Peter Hirsch. Ham skulle vi de kommende år høre meget mere om. Jesper Duus scorede det historiske danske mål i slutningen af første periode med et baghåndsskud og tog revanche for en fejl, der lagde op til Canadas 1-0 mål. ”Et mål og en assist,” kommenterede han grinende sin indsats.

Et smukt minde var også hyldesten 8. august 2018 af helten fra Washington Capitals, Lars Eller.

Den glæde og varme, der skyllede mod byens stolthed fra de flere tusinde bysbørn og hockeyfans ved ceremonien foran rådhuset og derefter i skøjtehallen glemmer man ikke lige med det samme.

Og hvem ved. Måske kommer Stanley Cup til Rødovre igen.