Sitet Hockeysverige.se afslører, at Kalmar-spiller er på vej til det vestjyske

Ludvig Stenlund er på vej til Esbjerg Energy.

Det slår det altid velinformerede svenske hockeysite, Hockeysverige.se, fast i en artikel i dag, hvor det med stor sikkerhed konstateres, at den svenske angriber i den kommende tid spiller i den danske Metal Liga.

Stenlund har på grund af en skade endnu ikke spillet i denne sæson, men svenskeren - 26 år og 190 centimeter høj - skulle være frisk og klar til at spille ifølge Hockeysverige.se. 

Ludvig Stenlund har spillet fire sæsoner i den amerikanske universitetsliga, inden han vendte tilbage til hjemlandet, hvor han i de seneste to sæsoner har spillet i HockeyAllsvenskan med fornuftige tal til følge. 

Står oplysningerne til troende, kan Ludvig Stenlund være afløser for Juhamatti Aaltonen, hvis finnen og Esbjerg Energy ikke kan blive enige om at forlænge aftalen, der løb ud lige før landsholdspausen. 

 


Odense: 1700 bamser og over 27.000 kroner til børnehospital Finsk forstærkning til den fynske defensiv