Russeren var i storform, da White Hawks vendte 0-2 til en sejr i straffeslag i Vojens

SønderjyskE-Frederikshavn White Hawks 2-3 (2-0,0-1,0-1) 0-0, 0-1 Frederikshavn fik tiltrængt moral igen inden Metal Final4, da det i aften lykkedes for vendelboerne at vende 0-2 til en 3-2-sejr over SønderjyskE efter straffeslag.

Her blev Nikolaj Krag-Christensen matchvinder og Frederikshavn holder sig dermed i top fire og kan med lidt god vilje stadig kalde sig kandidat til andenpladsen. Vigtigst var det dog for nordjyderne at få en god generalprøve inden fredagens kamp mod Aalborg, mens sønderjyderne fik en ditto dårlig frem mod kampen om andenpladsen i Herning fredag.

De første par minutter var det lidt følen hinanden an på isen.

Men så fik hjemmeholdet sat et godt angreb op, hvor Frederik Bjerrum og Steffen Frank svingede taktstokken og med præcis pasning fandt sidstnævnte Rasmus Lyø, der via stolpen sendte pucken ind bag Galansky.

Phil Lane havde kort efter en mulighed for at bringe værterne ydeligere i front. Denne gang var Galansky på plads med en fik parade.

I modsatte ende bed høgene imidlertid også fra.

Gorm Topholt var tæt på en hurtig kvittering og kort efter sendte Mads Larsen en hammer snert forbi stolpen.

Sønderjyderne prøvede igen at sætte dagsordenen og White Hawks trak matchens første udvisning.

Hjemmeholdet satte hurtigt spillet op og Mike Little sendte et drøn afsted. Galansky fik pareret.

SønderjyskE  gjorde klar til næste forsøg og denne gang opstod der lettere panik inde foran gæsternes mål.  Den uro udnyttede Phil Lane til at komme først på pucken og prikke den i nettet, 2-0.

Halvvejsmærket blev rundet og Bumagin var tæt på mod en sprællende Henriksen i værternes mål.

Herefter tog hjemmeholdet dog mere og mere over.

Flere fine spilsekvenser førte udmærkede muligheder med sig.

Frederik Bjerrum var i flere omgange tæt på og Daniel Nielsen sendte en baghånd mod mål. Den kørte dog ikke kun forbi Galansky men også stolpen.

MacGregor Sharp fik en fin chance sat op af Daniel Nielsen, men Galansky fik med det øverste af stokken vippet pucken over mål.

Derfor blev det ved to scoringer i en ganske velspillet første periode.

et spilovertag sønderjydene havde især de sidste ti minutter i første periode, havde White Hawks i den grad i anden periode.

Frederikshavn førte an i anden periode

Trods en god styring fra Eskildsen i periodens spæde start, så var det gæsterne det sad solidt på de midterste tyve minutter.

De pressede på i flere sekvenser og det lignede hjemmeholdet var blevet i kabinen. Dane Fox og Albin Lindgren var meget tæt på en reducering, men Henriksen fik i forening med sine backs klaret ærterne.

Mere held i sprøjten havde nordjyderne efter godt fire minutter.

Patrick Madsen sendte en ufarlig puck mod mål. I luften ramte den Mike Little og snød derfor Henriksen. 2-1 og det var bestemt ikke ufortjent. 

Et powerplay til værterne gav lidt lidt til sønderjyderne og Phil Lane var tæt på at kvittere. Da først udeholdet atter var fuldtallige, tog de styringen tilbage og Burmagin var igen tæt på.

SønderjyskE havde svært ved at sno sig ud af gæsternes greb og måtte flere gange ty til icing.

White Hawks var tydeligt opsatte på at sætte et godt aftryk før Final4 og de kom med masser af energi og deres forechecking forstyrrede tydeligt hjemmeholdet.

Mod slutningen af perioden fik værterne chancen i fem mod fire, men spillet var usammenhængende og rodet.

Til gengæld var gæsterne tæt på udligning med får sekunder til pausen. Inde foran mål gik Bumagins styring forbi Nicolaj Henriksen, men også akkurat forbi højre stolpe.

Bumagin førte an hos Frederikshavn

Dermed en snæver føring til hjemmeholdet før tredje periode og momentum på udeholdets side.

Det var igen gæsterne, der var mest klar, da perioden startede.

Frederiksen i to omgange og evigt farlige Bumagin manglede dog marginalerne til at bringe balance i tingene.

Sønderjyderne havde også i tredje periode til tider problemer med at få pucken clearet. Og når så muligheden var der, valgte man den svære løsning og endte op med et pucktab.

Mads Lund og Daniel Galbraith var i en sådan situation efter godt otte minutters spil. Man forsømte chancen for at spille simpelt og i stedet endte det med førstnævnte fik sendt pucken ud af spil og vandt en tur i straffeboksen.

Herfra kunne Mads Lund se Mads Larsen trykke af og tilsyneladende styrede Bumagin gummiskiven i kassen. Konsekvent powerplay af gæsterne.

Nordjyderne bevarede inititativet i kampen og hjemmeholdet virkede mærkede på energien.

Lidt dramatik fik dog vækket sønderjyderne og deres mange fans.

Dane Fox, der generelt er en flittig gæst i straffeboksene rundt om i landet, forløb sig mod Steffen Frank og indkasserede to plus to minutter.

Frank røg med ud i to minutter og de to kamphaner havde en intens meningsudveksling mellem straffeboksene.

Spillet blev lidt mere udjævnet efter den episode, og de sidste to minutter var Christian Silfver og Steffen Frank faktisk meget tæt på at sætte alle tre point ind på sønderjydernes point konto.

Galansky havde imidlertid marginalerne på sin side og dermed måtte man ty til overtid.

SønderjyskE missede fire minutter i overtal

Her fik hjemmeholdet en gylden chance, da Burmagin med en høj stok kostede Makinen minimum en tand. Næsten fire minutter i fire mod tre til SønderjyskE. Men det fik man intet ud af. White Hawks spillede fornuftigt og Galansky tog godt fra.

Og så lignede det, at Simioni havde fortalt sine spillere de kun måtte afslutte fra face off cirklen, ikke fa toppen.

Hver gang blev pucken sendt på tværs til enten Mads Lund eller Frederik Bjerrum, og deres forsøg var ikke nævneværdigt farlige.

Derfor gik kampen ud i straffeslag, og næsten traditionen tro, fristes man til at sige, blev sønderjyderne den lille, når man kommer i overtid i Metalligaen.

Dane Fox og Nikolaj Krag eksekverede sikkert, begge med afslutninger mellem benene på Henriksen. Og da det hos værterne kun var Justin Maylan, der fandt vej til nettet, løb gæsterne med bonuspointet.

Bestemt ikke ufortjent at udeholdet kunne tage to point med som optakt til Final4.  Man havde overtaget i anden og til dels også tredje periode. Bumagin og Christopher Frederiksen var blandt sit holds bedste, og så var Galansky en sikker sidste skanse.

Generelt virkede White Hawks meget fokuserede og opsatte på at sende et signal til Pirates før deres møde i Final4 på fredag. Og det lykkedes de rigtigt fint med, må man sige.

Hos sønderjyderne må man ærgre sig over den mistede mulighed i overtal i overtiden.

Det lille overtidskompleks man har i ligaen (i CC vandt man to gange i overtid) kunne man have gjort kål på, men der var for lidt ide og konstruktivitet i overtalsspillet fire mod tre.

Omvendt må sønderjyderne tage med, at de trods alt fik skrabet et enkelt point ind på kontoen uden at have spillet nogen specielt stor kamp. Flere spillere virkede lidt slidte og der har også været lidt sygdom i truppen. Måske derfor den sidste snert energi manglede i nærkampene denne aften.


METAL LIGAEN TV: Marcus Olsson efter Rungsted-Esbjerg Herlev overbeviste i powerplay og baskede Herning