Masser af individuelle tal på Metal Liga-spillerne er kommet online

Det er med stor glæde, at vi nu kan byde velkommen til Metal Ligaens nye statistikcenter, som er lavet via et samarbejde mellem Solutionmakers, Instat og Danmarks Ishockey Union.

Du vil her kunne se både holdstatistikker for hvert enkelt mandskab og også gå i detaljen med spillernes statistikker. Ikke blot pointkontoen, men også Time On Ice, plus/minus, skud på og udenfor mål osv. 
Forhåbentlig bliver det til stor fornøjelse for både fans, holdledelse og de medier, der dækker Metal Ligaen. 

Sådan laves statistikkerne: 

Op til kampstart - typisk mellem 45 og 60 minutter før kampstart - vil kampens live-operatør indtaste de to holds opstillinger i liveklienten og gøre klar til at live-update kampen ved at registrere alle primære og en række sekundære hændelser fra kampene og evt. krydre liveopdateringen med lidt interessante (og objektive) kommentarer om kampen.

Denne liveopdatering er den primære kilde for statistikkerne, men disse kampfakta vil blive beriget med en lang række detaljestatistikker i timerne efter kampene, hvor InStats gennemgår kampvideo og efterregistrerer/korrigerer statistikkerne. Så snart disse statistikker er klar, vil de blive hentet og vist her på siden, men det kan være en proces, der kan tage op til 12 timer efter kampslut.
Vi arbejder på et par grafiske optimeringer, flere toplister på både spillere, målmænd og hold - og at vi har planer om endnu flere statistikker (f.eks, straffeslag på spillere)

6-2 over Herning: Rungsted sprudlede i anden periode i Bitcoin Arena Rungsted-målmand trives med at komme på arbejde